Helge Dahl
Født: 6-11-1901 i København
Død: 7-8-1981 (79 år)
Gravsted: Dalum Kirkegård, Odense (nedlagt)

Billede af Helge Dahl
Biografi
Helge Frederik Emil Dahl var søn af bogholder Knud Einar Dahl (03-04-1874 - 01-08-1960) og hustru Hansine Louise Haug (07-11-1873 - 19-10-1953). Han læste hos Hans Egede Budtz og var elev ved Betty Nansen Teatret 1923-26. Han debuterede den 17. februar 1924 som Xavier Lechat i "Forretning er Forretning" på Betty Nansen Teatret og fortsatte derefter på Apolloteatret indtil 1927. Fra 1927 var han knyttet til Otto Jacobsen-turnéen. I 1930 fulgte han med sin direktør til Dagmarteatret, hvor han fungerede som inspektør og forretningsfører og i 1934 fulgte han atter med sin direktør tilbage til provinsen og turnérede med ham lige til hans død i 1939. Efter to år som kunstnerisk direktør 1940-42 for Vennelyst Teater i Aarhus vendte han i årene 1942-45 tilbage til Apolloteatret som forretningsfører indtil dette blev saboteret og nedbrændt af nazisterne. I årene 1946-48 var han selvstændig turnéleder, 1948-52 skuespiller og inspektør på Nygade Teatret, 1952-54 knyttet til Nørrebros Teater som skuespiller og inspektør, fra 1955 skuespiller og inspektør ved Odense Teater og endelig chef for teatret ved Helge Rungwald's pludselige død i 1960. I en årrække var han leder af turnéerne til Sydslesvig og af den fynske Skolescene. Efter at have passeret pensionsalderen beholdt han sin tilknytning til Odense Teater og deltog trods sygdom de seneste år i teatrets personalemøder, ligesom han havde kræfter til at starte en turné til syge- og plejehjem med Gustav Wied's "Skærmydsler". Helge Dahl blev den 4. april 1926 gift i Helligåndskirken i København med Gerda Kornerup (17-06-1905). Han blev senere i 1940 gift med skuespillerinden Elga Bassøe, men parret blev skilt i 1945 og samme år giftede han sig den 2. august i Tårbæk kirke med skuespillerkollegaen Toni Bierring, som han mødte under en turné i sæsonen 1943-44. Sammen fik de datteren Lisbet Dahl, der siden blev kendt indenfor især revyteatrets verden. Helge Dahl blev siden den 23. oktober 1948 gift på Gentofte Rådhus med skuespillerinden Grete Kyhn.


Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Fiskerne (1977)Politimesteren

Har medvirket i følgende 3 revyer:
Nakskov Revyen 1935
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1937
Vennelyst Teater Århus 1941

Har arbejdet med følgende 9 revyer:
p.T. Vennelyst-revyen (1929)Tekst
Nakskov Revyen (1935)Instruktion, Direktion
Aalborg Sommerrevy (1936)Instruktion
Aarhus revyen (1939)Tekst
Vennelyst revyen (1941)Tekst
Voila tout - Helsingør-Revyen (1948)Tekst
Sommerreyven (1954)Instruktion, Tekst
Går den på 72 (1972)Tekst
Ind i Fældeskabet (1973)Tekst