Biografi
Aage Stentoft (oprindelig Stentoft-Christensen - navneforandring 1957), revydirektør, teaterchef og komponist, var søn af købmand Jørgen Christian Stentoft-Christensen (1879 - 1929) og hustru Maren Cristine Stentoft-Christensen, født Pedersen (f. 1887). Han blev student i 1932 fra Stenhus Kostskole og et påbegyndt jurastudium blev udskiftet med en optagelse på Handelshøjskolen, hvorfra han fik eksamen i begyndelsen af 1930erne. Samtidig ernærede han sig som hyggepianist i natklubben Adlon. Uden egentlig musikalsk uddannelse fik han i 1933 lejlighed til at vise sit usædvanlige kompositoriske talent i Studenterrevyen. Derefter blev han engageret hos Co-Optimisterne i 1934, hvor han blev meddirektør fra 1935 og i Cirkusrevyen. Aage Stentoft var akkompagnetør for nogle af tidens store navne som Olga Svendsen, Liva Weel, Lulu Ziegler og Osvald Helmuth. Aage Stentoft fik sin første teaterbevilling til Frederiksberg Teater i året før krigen, hvor han opførte "Leve de nordiske piger" og han var direktør for Apollo Teatret 1941-1945. Teatret blev sprængt i luften i januar 1945. Aage Stentoft tjente store penge, og han satte dem gerne i nye projekter. Om det så var hoteldrift, kastede han sig ud i det - da han købte det gamle forfaldne Marienlyst Badehotel ved Helsingør, som han moderniserede og genåbnede med stort ståhej og som han ledede i årene 1942-50. Han skabte sig en formue på de isrevyer, han begyndte at producere i 1948 og gennem en årrække sendte på turné i Europa og Asien. I 1951 genopstod Apolloteatret , men nu på Axeltorv og atter med Aage Stentoft som direktør fra åbningen den 22. november 1951 og frem til teatret lukkede i 1958. Blandt de mange succeser her var "Arsenik og gamle kniplinger" med Marguerite Viby og Bodil Steen og "Levende lys" med Max Hansen. Han blev hurtigt en central skikkelse indenfor revyer, operetter, musical's og det lettere lystspil. Han købte og moderniserede Nørrebros Teater i 1954, genåbnede det som Det ny Scala den 7. januar 1955 og var i årene 1955 til 1959 direktør for teatret. En af de helt store succeser blev "Orfeus i Underverdenen". Den gik knap 300 gange. Også "Flagermusen" gjorde stor lykke. Det samme skete med "Can Can" og "Kvindernes Oprør" med Marguerite Viby og Bodil Steen som hovedkræfterne. I 1959 spillede Kjeld Petersen på Det ny Scala. Alligevel kunne teatret ikke klare konkurrencen fra fjernsynet. Publikum ville ikke betale så meget for billetpriserne, at direktørerne kunne sikre et alsidigt repertoire med de bedste skuespillere. I 1957 lejede han Merkur Teatret (senere Privatteatret) og satte revyen "Cranks" op med bl.a. Birgitte Reimer og Erik Mørk. Til mange af de forestillinger han satte op, var det ham selv, der tegnede sig for hovedmelodien - lige fra Tutta Rolfs "Månestrålen" i revyen "Længe leve de nordiske piger" på Frederiksberg Teater i 1939 til Max Hansens "Kys hinanden" i "Levende lys" på Apollo Teatret i midten af 1950'erne. Aage Stentoft producerede adskillige film og som filmproducent modtog han i 1959 en Bodil for manuskriptet til filmen "Vi er allesammen tossede" med Kjeld Petersen i kamp mod skattevæsnet. Sammen med Ingvar Blicher-Hansen og den svenske teaterforlægger Lars Schmidt (gift med Ingrid Bergmann (29-08-1915 - 29-08-1982)) købte han rettighederne og stod som medproducent af musicalen "My Fair Lady", da den første gang kom op herhjemme på Falkoner Centret i sæsonen 1959-60. I 1961 satte han samme forestilling op i Holland, Tyskland, Østrig og Italien og skabte sig derved en formue. I 1961 emigrerede Aage Stentoft sammen med balletdanserinden May Reimers Rasmussen (12-09-1940 - 15-10-2011) til udlandet og fik fast adresse i landsbyen Mijas tæt på kystbyen Fuengirola i det sydlige Spanien. Huset "Molino Arriba" lå på en bjergskråning og var bygget ved en gammel vandmølle. Han sluttede sin karriere som kunstnerisk og administrativ leder af Tivoli Teatret i årene 1973 til 1981. Aage Stentoft nåede at komponere mere end 700 melodier, hvoraf mange omgående blev evergreens: "Månestrålen", "Dit hjerte er i fare, Andresen", "Henne om hjørnet - nede i kælderen" "Havnen" og "I den mellemste køje" til Osvald Helmuth, ""Molak, molak mak-mak-mak", "Degnens vise", "Hen te' kommoden og tebavs igen", "Luk dine små uskyldige øjne" og "Hyp, lille Lotte" til Ludvig Brandstrup, "Såd'n var det ikke i halvfemserne" og "Tante Agathe" til Erika Voigt og "Den lille lysegrønne sang" til søskendeparret Neumann. Aage Stentoft var kun 21, da han komponerede "Luften var femten, og vandet var seksten, og pigen var sytten et halvt" til Sigfred Johansen i Hornbæk Revyen. I 1980 blev han kåret som Årets Revykomponist. Aage Stentoft blev den 12. maj 1937 gift på Gentofte Rådhus med modehandlerinde og skuespillerinde Lili Lani (født Lilli Juanita Katharina Kristiansson). Ægteskabet varede til den 17. februar 1939. Senere blev han den 9. november 1944 gift i Stockholm med børnehaveleder Birgit Steensen (f. 13-10-1921), hvormed han fik sønnen radiojournalisten Christian Stentoft (14-09-1946 - 27-02-2016). I 1950 blev han skilt fra Birgit Steensen, der senere giftede sig til efternavnet Kjærgaard og ændrede sit fornavn til Giddy. Han indgik nyt ægteskab den 18. april 1953 hos giftefogden i Hørsholm kommune med lægesekretær Ulla Elisabeth Knipschildt, født Winkel (09-01-1926 - 15-02-1995), men parret blev skilt i 1959. I sit fjerde og sidste ægteskab blev han den 1. maj 1970 gift i Gibraltar med balletdanserinden May Reimers.

Bøger om Aage Stentoft:
"Revykongen Aage Stentoft - Jane Aamunds sidste manuskript" af Jacob Wendt Jensen