Biografi
Sigfred Johansen, skuespiller, var søn af violinist, kommunelærer Lars Jacob Johansen (1875-1949) og hustru Jensigne Christensen (1876-1946) og bror til pianisten Gunnar Johansen (21-01-1906 - 25-05-1991). Allerede som dreng havde Sigfred Johansen sin gang på Dagmarteatret, fordi hans far var koncertmester der. Det var derfor ikke så mærkeligt, at han drømte om at blive skuespiller. Han opsøgte Holger Gabrielsen på Det Kongelige Teater, men denne rystede bare på hovedet og sagde: ”Slå de griller ud af hovedet” – ”Hvis De vil læse, så bliv boghandler”. Sigfred Johansen tabte dog ikke modet. I efteråret 1928 debuterede han som 20-årig - uden uddannelse - hos Harald Stabehl i Holbæk i "Blomsternes Hus". Han hævdede sig straks som den bedste i hele ensemblet og fik også stor ros for sin rolle som Nicolai i "Nøddebo Præstegård". I forårssæsonen 1929 spillede han med lige så stort et held hos Peter Kjær og derefter kom han til de københavnske scener, først på Svend Methlings Komediehus og derefter i årene 1930-31 ved Betty Nansen Teatret, hvor han i 1930 debuterede i "Den første Mrs. Fraser". Han vendte tilbage til Betty Nansen Teatret i årene 1935-1940. Han spillede revy hos Stig Lommer i Hornbæk i 4 somre fra 1935 og gjorde stor lykke med morsomme monologer. I den første Hornbæk Revy i 1935 sang han "Luften var femten, vandet var seksten og pigen var sytten et halvt". Han bevarede siden kontakten med Stig Lommer og medvirkede i flere af 40ernes Apollo- og Dagmarrevyer, bl.a. Apollo-revyen "Sommer-Revyen 1960" i 1941. Sigfred Johansen vil huskes som tryllekunstneren i "Magi" på Allé-Scenen, som den ukendte unge mand i "Den rejsende uden bagage" og som journalisten i Sartres "Lukkede døre". I midten af 1940erne kulminerede karrieren og han viste lejlighedsvis sit store format som seriøs skuespiller med stærke præstationer på bl.a. Frederiksberg Teater og Allé-Scenen. Sammen med Berthe Qvistgaard spillede han 250 gange tjeneren Jean i "Frøken Julie" på Frederiksberg Teater. Han havde også engagement ved Folketeatret. Han udviklede sig til at blive en af tidens betydeligste scenekunstnere. Gennem filmen blev han allerede fra 1933 kendt og populær som den charmerende og belevne førsteelsker, ligesom han også var god i komiske roller. I 1941 debuterede han som grammofonkunstner med viserne "Sagt'n den" og "De tyve fulde". Sigfred Johansen havde i perioder nedture og fik allerede i 1942 et nervesammenbrud efterfulgt af en depression, der holdt ham borte fra scenen i månedsvis. I efteråret 1943 fik han et come-back i rollen som parisermaleren i "Greven af Luxemburg". Dagen efter premieren forsvandt han og blev fundet stærkt forkommen i en grøft i Hareskoven ved Søndersø. Han havde forsøgt at tage sit eget liv. I januar 1944 prøvede han at få endnu et come-back, men opgav under prøverne og meddelte at han definitivt trak sig tilbage fra skuespiller arbejdet og i stedet søgte ledige biografbevillinger. Efter at have sundet sig i en periode fortsatte han dog med flere roller både på film og teater og ikke at forglemme revyerne. I sine sidste leveår havde han fortrinsvis roller i komedier sammen med hustruen Lily Weiding. Han blev den 24. december 1928 gift på Frederiksberg Rådhus med tegneren Elinor Willi Laura Wilhelm (02-06-1904 - 07-07-1995) og sammen blev de forældre til skuespilleren Svend Johansen. Ægteskabet blev opløst i 1933. Han blev derefter gift den 1. august 1933 i Taarbæk Kirke med skuespillerinden Lili Lani (Lilli Juanita Katharina Nielsen, født Christiansen, kaldet Lani). Ægteskabet blev kortvarigt. Efter skilsmisse i 1935 blev han den 17. marts 1937 gift på Københavns Rådhus med danserinden Ruth Saabye, men ægteskabet blev opløst i 1941. Den 19. december 1945 blev han på Københavns Rådhus gift med den dengang 21-årige skuespillerinde Lily Weiding, som han havde mødt under optagelserne til filmen "Oktoberroser". I 1953 havde han engagement i Fiffer Revyen på Nygadeteatret. I første del af sæsonen havde han det godt, men så dukkede igen depressionerne frem. Sigfred Johansen havde det skidt med tanken om nok engang at skulle gennemgå sådan en periode og tog den kedelige beslutning at afslutte sit liv. Han begik selvmord i sit hjem en uge efter at han havde fortalt om planerne som leder af Riddersalen.