Biografi
Lili Lani (Lilli Juanita Katharina Kristiansson), skuespillerinde, var datter af tjener Pontus Kristiansson og hustru Bodil Cathrine Rasmine, født Andersen Hvam. Hun debuterede allerede som 9 årig i 1914 som Ole Lukøje i "Hans og Grethe" på Det nye Teater i København og havde som 11-årig i 1916 en stor barnerolle i den engelske folkekomedie "Paa anklagebænken" på Det nye Teater. Senere fik hun uddannelse som danser på Emilie Walboms Balletskole. I 1917 kom hun til Dagmarteatret og derfra til Odense Teater i sæsonen 1919-20, hvor hun først rigtig fik lov til at spille virkelig komedie, bl.a. sammen med Peter Fjelstrup i "Faderen". Så fik Gerda Christophersen øje på hende og knyttede hende fra 1921 til sit teaterselskab. Hun gjorde straks furore i "Kokotteskolen" og var den "mest indtagende skælm" i "Phi-Phi". Allerede ved nytår 1922 kom hun til Scala og Det lille Teater hos Frede Skaarup. Men i sæsonen 1922-23 fik hun orlov og vendte tilbage til Gerda Christophersen, hvor hun fejrede provinstriumfer i "Bajaderen", "Cigaretpigen" og "Som i Ungdommens Vår". Lidt ind i sæsonen 1923-24 blev hun løst fra Scala. Hun ville ud i provinsen og uddanne sig som skuespillerinde i det alvorlige rollefag og hun fik i foråret 1924 lejlighed til at vise en helt ny side af sit talent i fremstillingen af Esmanns "Magdalene". Indtil midten af 1930erne var hun derefter engageret ved forskellige teatre i København, bl.a. på Betty Nansen Teatret og Fønix-Teatret, hvor hun medvirkede i operetten "Wonder-Bar" med premiere i december 1931. Men provinsens publikum fik hende dog at se i 1927, hvor hun var gæstestjerne hos Gerda Christophersen i "Nej, nej, Nanette" og i 1935, hvor hun spillede hos Erik Lassen i "Katten i Sækken". Efter en bilulykke den 6. maj 1935 på hjørnet af Svanemøllevej og Tuborgvej, der vansirede hendes ansigt måtte hun gennem en større plastikoperation i London. Det stoppede brat karrieren og i stedet uddannede hun sig i hattesyning under et ophold i Paris og beskæftigede sig derefter med modedesign og drev egen modesalon i Jernbanegade i København. I 1942 medvirkede hun i Frederiksberg-Revyen på Frederiksberg Teater. Under besættelsen var hun medlem af modstandsbevægelsen og måtte i 1944 flygte til Sverige. Hun begyndte som stumfilmsdiva i den svenske "Ingmarsarvet" i 1925 og spillede i Sverige endvidere med i "Fridas visor". Herhjemme havde hun i 1920erne den kvindelige hovedrolle i flere af de populære Fy og Bi film. Blandt skuespillerens filmtitler i 1930erne er Skal vi Vædde en Million, Kobberbryllup. Nyhavn 17 og Skaf en Sensation. I 1960 fik hun på Allé-Scenen et come-back i forestillingen "Harvey" og på film året efter i "Een Blandt Mange". Lili Lanis egen karrière på teatret og på filmen var altså længe afbrudt, skønt hun overraskende vendte tilbage i 60'erne og 70'erne i mindre roller bl.a. på Allé Scenen, Det Ny Scala og på Det Ny Teater, hvor hun medvirkede som bagerkonen i Cyrano de Bergerac. Til gengæld bevarede hun sin position i det københavnske teatermiljø. Ingen har formodentlig overværet så mange generalprøver og premierer som hun. Også via sine 4 ægteskaber opretholdt hun sin forbindelse med teatret. Hun var gift med Palladium-direktøren Svend Nielsen, som hun blev skilt fra i 1926 og derefter gift i Taarbæk Kirke den 1. august 1933 med skuespilleren Sigfred Johansen. Hun blev den 12. maj 1937 gift på Gentofte Rådhus med teaterdirektøren Aage Stentoft (01-05-1914 - 08-07-1990). Ægteskabet varede til den 17. februar 1939. Siden blev hun den 20. maj 1946 gift i Holmens Kirke med skuespilleren Poul Reichhardt. De blev skilt i 1955.