Biografi
Bodil Steen (døbt Bodil Jørri Jensen), skuespillerinde, var datter af fiskegrosserer Knud Vilhelm Jensen og hustru Carla Ovidia Beck (f. 1893). (Efternavnet Steen havde hun fra sin stedfader). Hun startede sin karriere ved at deltage i et kunstnerforum for unge talenter i National Scala, hvor hun optrådte som stepdanserinde. Hun debuterede som 16-årig i årets Helsingør-revy som danserinde og blev derfra hentet til Apollo Teatret, hvor hun blev elev. Hun fik dog først sit store gennembrud som revyskuespillerinde hos Knud Pheiffer i hans Fiffer-revy "Striber på Strøget" i 1947, hvor hun sang "Den er så sød, når den først kommer frem, en lille blå elefant med snabel". I 1948 sang hun i Stig Lommer-revyen på Marienlyst "Barnetro" og "Jeg ved ikke hvodden". I 1949 optrådte hun på ABC-Teatret, hvor hun i Lommer-revyen "Festfyrværkeri" hentede en stor succes med nummeret "Det eneste jeg ønsker mig til jul". I 1950 kom hun til Cirkusrevyen, hvor hun bl.a. havde solonummeret "Sikken et Ho'de". Hun medvirkede i Soyas "Bryllupsnat med pistolskydning" på Hornbæk Teatret. Og i 1951 kom hun til Helsingør Revyen, hvor hun blev primadonna og medvirkede i flere sæsoner. Siden 1951 var hun især knyttet til Aage Stentofts teatre, henholdsvis Apollo Teatret og Det ny Scala, hvor hun bl.a. spillede rollen som Dahpne i "Legetøjskarusellen og priorinden i "Frk. Nitouche". Teaterinstruktøren Erling Schroeder gav hende i 1952 en rolle på Riddersalen i "Vivian venter sig". Bodil Steen havde desuden rolle i "Tobias og englen" og var på turné med forestillingen "Robinsom Crazy", hvor hun havde visen "Kallemand". I 1955 medvirkede hun i operetten "Orfeus i underverdenen" på Det ny Scala sammen med Marguerite Viby. De spillede over 300 gange rollerne som frk. Dyd og fru Moral og blev utrolig populære, ikke mindst takket være "Raketvisen". Samarbejdet fortsatte og de nåede også at spille 407 gange som de to gamle tanter i "Arsenik og gamle kniplinger". Da Erling Schroeder skulle sætte "En duft af honning" op i 1960 på Allé Scenen sendte han atter bud efter Bodil Steen til rollen som den alkoholiserede mor, der spillede overfor Ghita Nørby som datteren. Bodil Steen markerede sig også som karakterskuespillerinde i rollen som bordelværtinden i "Gidslet", der også blev spillet på Allé Scenen. I Cirkusrevyen optrådte hun sammen med Grethe Sønck som "Rafaels Engle" ligesom hun fik lejlighed til at vise sin ekvilibristiske kunnen i en vise skrevet på "Ungarsk Rapsodi nr. 2". Sygdom og flere nervesammenbrud tvang hende fra midten af tresserne væk fra scenen. Hun filmdebuterede i "I dag begynder livet" og indspillede siden en lang række film, bl.a. "Det var på Rundetårn". Sidst så man hende i en lille rolle i filmen "Lille spejl" fra 1978. I 1954 indsang hun og Ole Monty duetten "I kongens klæ'r" og nummeret "Min egen lille vagtparade". Blandt hendes mange populære viser bør også nævnes "Vardes vilde liv" (Helsingør-Revyen, 1952), "En lille skat med pagehår", "KFUK-visen" "Musik skal der til", Det ny Scala, 1955), "Jeg sidder og syr" (ABC-Revyen, 1949) og "Min nye sommerhat" (Helsingørrevyen, 1952). I 1977 medvirkede hun i to store portrætudsendelser i Danmarks Radio. I 1967 udgav hun bogen "Mine 10 "ægtemænd" og mig. Hun blev allerede gift første gang den 10. april 1941 i Jesuskirken i København med prokurist Knud Børge Andersen (21-10-1916 - 24-11-1945), der var søn af skotøjsfabrikant, grosserer Georg Andersen (død 1945). Ægteskabet varede 8 måneder. Efter skilsmissen blev hun den 14. december 1942 gift på Frederiksberg Rådhus med grosserer Jørgen Vilhelm Hoppe (f. 07-09-1915), men blev skilt efter 2½ års ægteskab. Derefter blev hun gift med grosserer og trælasthandler Erik Otto Schack Hærskjold, men blev skilt efter ca. 8 måneder i april 1945. I godt og vel 2 år levede hun papirløst sammen med revyforfatteren Knud Pheiffer. I et par år levede hun sammen med teaterdirektør Stig Lommer og dernæst et par år sammen med skuespilleren Preben Mahrt. I en lille forstad til Paris blev hun den 10. november 1950 gift med redaktør på Ekstrabladet Sven Borre. Bodil Steen giftede sig derefter den 26.august 1953 i Tikøb Kirke med balletinstruktøren Hans Brenaa. Hendes største lykke var sønnen Bo, som hun fik sammen med regissør og arrangør Ole Bram (f. 09-12-1929). Sønnen blev hendes et og alt, ligesom hendes sidste mand, den 11 år yngre blikkenslager og regissør Jørgen Schmidt Nicolaisen var en stor opmuntring i hendes liv.