Biografi
Sejr Volmer-Sørensen var gennem årtier alle vegne i det danske underholdningsliv som radio- og tv-vært, konferencier, showmand, skuespiller, instruktør, teaterdirektør, tekstforfatter og oversætter. Hans biologiske forældre var Anne Marie Gilbert-Jespersen og kunstmaler Mark Senior fra Leeds i England. Han var adoptivbarn hos lædergrosserer Volmer Sørensen (12-04-1882 - 23-07-1938) og hustru Nielsine Brita Asta Jacobsen. Efter nysproglig studentereksamen fra Frederiksberg Gymnasium i 1932 påbegyndte han jurastudium ved Københavns Universitet og gjorde klaverstudier hos Poul Schlüter og studier i orgelspil og harmonilære hos komponisten Poul Schierbeck. Efter en vellykket debut i København i 1934 med Brahms' klaverkoncert rejste han til Paris, hvor han dels fortsatte sine studier og samtidig uddannede sig som koncertpianist hos klavervirtuosen Robert Casadesus. Han gav koncerter både herhjemme og i udlandet frem til 1937. Sammen med Sam Besekow skabte han i årene 1937-1939 Riddersalen som avantgardescene. Under besættelsen var han medstifter af Lulu Ziegler-kabaret'en i Lille Kongensgade og i 1941 var han direktør for Hornbækrevyen. I 1945 dannede han sammen med Richard Stangerup og musikforlaget Engstrøm & Sødring et koncertbureau og impressariekonsortium "Concern", som udviklede talrige week-end-shows og humørparader i K.B.-Hallen. Sammen med Aage Stentoft og Richard Stangerup dannede han i 1949 selskabet Scantocon, der præsenterede de første is-revyer i Skandinavien. I 1950 blev Volmer-Sørensen ansat ved Danmarks Radio og gennem 12 år blev han kendt af lyttere og seere som producer og især som radio- og tv-vært. Han stod bl.a. i 1957 for de store indsamlingsshows for Ungarns-hjælpen - "Underholdning for millioner", hvor han over flere lørdage var en veloplagt konferencier for et sandt overflødighedshorn af underholdning. Gennem 4½ år lavede han underholdningsprogrammet "TV i Tivoli", der var en stribe stort anlagte tribuneshows med publikum, som blev sendt direkte fra Tivolis Koncertsal. Sammen med Grethe Sønck fandt han drengesangeren Robertino i Rom - og på sit Fiat-værksted i København sangeren Dario Campeotto. Volmer-Sørensen stod desuden for underholdningsprogrammer som "Telefonen ringer", radioudsendelsen "Grønt lys" og morgen-radioprogrammet "På'en igen" - en udsendelsesrække som typisk blev sendt fra landets store arbejdspladser mandag morgen i vinterhalvårene 1959-1964. I udsendelserne optrådte tidens populære kunstnere som Grethe Sønck, Dario Campeotto, Gustav Winckler, Bjørn Tidmand, Otto Hænning, Gitte Hænning, Robertino, Bodil Steen, Hans Kurt, og Nat Russell. Som et fast indslag optrådte Volmer-Sørensen og Christian Arhoff som onkel Volle og Fessor med morsomme dialoger samt med en aktuel vise, der havde refræner som "Skidt me' det hele", "Av, det var en værre en", "Hovsasa, hovsasa, det er vist mer' end man kan ta'" og "Af med dynen - på med vanten". I 1960 og de følgende somre oprettede og instruerede han "Lulus Lysthus" i Gilleleje med Lulu Ziegler og Freddy Albeck som hovedkræfterne. Volmer-Sørensen var også konferencier ved de fleste danske Melodi Grand Prix-finaler. I 1962 skrev han selv teksten til "Snakker med mig selv", som blev trukket tilbage, da det det forinden var kommet frem at han var ophavsmanden - og anonymiteten derved var brudt. Alligevel vandt han Melodi Grand Prix med "Vuggevise" sunget af Ellen Winther. I et interview med BT benyttede Volmer-Sørensen på Grand Prix aftenen lejligheden til at give pressen en balle over deres iver efter at afsløre komponisterne. Volmer-Sørensen var i den periode meget i vælten som en både markant og kontroversiel personlighed. I april 1962 tog han sit gode tøj og forlod Danmarks Radio. Året efter i 1963 var Volmer-Sørensen tekstforfatter til de 3 øverst placerede vindermelodier ved det danske Melodi Grand Prix - og ved det efterfølgende internationale Melodi Grand Prix i London vandt "Dansevise", der blev fremført af Grethe Ingmann og Jørgen Ingmann og som havde musik af Otto Francker og tekst af Volmer-Sørensen. I 1965 stod han for endnu et tv-underholdningsprogram "Kik-ind", der dog mødte en hel del offentlig kritik, bl.a. fra folketingsmand Thisted Knudsen fra Ringsted. Ideen til programmet, hvor Volmer-Sørensen var vært, var hentet i Hamburg og programmet blev sendt fra lokalet hos en større bilforhandler ved Vesterport i København. Gennem udstillingsvinduet kunne publikum udenfor på gaden følge programmet. Folketingsmanden mente at han selv kunne lave et underholdningsprogram lige så godt, hvorefter Volmer-Sørensen udfordrede ham i en direkte udsendelse - men serien blev få dage efter indstillet. I årene 1962-1965 var han instruktør for Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken og begyndte i de efterfølgende år at optræde sammen med Bjørn Tidmand og Grethe Sønck ved byfester, foreningsarrangementer m.v. rundt om i landet. Volmer-Sørensen var gennem årene uhyre produktiv både som forfatter, showmand, sceneinstruktør og skuespiller. Han oversatte skuespil, operaer, operetter, musicals, høre- og tv-spil og hans produktion af schlagertekster og revy- og filmnumre var enorm. Han lavede bl.a. oversættelser af "Jeanne d'Arc på bålet" og Brittens opera "Lucretias voldførelse". Blandt hans schlagertekster var f.eks. "Forelsket i København", "Pigen fra Fyn", "Hjemme hos os", "Smilende Susie", "Pas på den knaldrøde gummibåd" og "Velkommen til verden". Som tekstforfatter anvendte han ofte pseudonymer som Erik Thernow og Victor Christmas. I 1966 debuterede han selv som skuespiller på Ålborg Teater i forestillingen "Man tror det er løgn" og han gæstespillede på Rogalandteatret i Stavanger og fik desuden succes som karakterskuespiller på Det ny Teater i "Kaptajn Shell og kaptajn Esso", hvor han spillede sammen med Ove Sprogøe. Som sceneinstruktør stod han bag teaterstykker på teatrene i både Odense og Aalborg. I starten af 1970erne stod han for en række gaveshows på Friluftsscenen på Dyrehavsbakken. Fra 1972-1978 genopvakte han med kæmpesucces sommerrevyerne i Nykøbing Falster med serien af "Revykøbing Kalder", hvor publikum valfartede til byen i revytog og revybusser. I revyerne markerede parret sig bl.a. med visen "Noget om masker" (Revykøbing kalder, Nykøbing F., 1972). Fra 1976 til 1982 var han tillige leder af Amagerscenen, hvor han præsenterede en række vinterrevyer, lystspil, musicals og operetter, bl.a. "Lånte fjer", "Hotel Prominent" og "Prinsen og korpigen". I årene 1979-82 var han revydirektør for Cirkusrevyen på Bakken, hvortil han sammen med Henrik Krogsgaard skrev slagsangen "Bakken er Bakken igen". Han optrådte selv i revyerne bl.a som "nummerpige", LO-bossen Thomas Nielsen, professor Tribini og som en af de to gamle Muppet-kværulanter på balkonen. Sammen med Grethe Sønck gav han i Cirkusrevyen 1980 portrættet af folkepensionistparret i "Livets gang" og i 1981 lavede han en parodi på koncertpianisten Liberace. Volmer-Sørensen spillede flere roller på film og i radio- og tv-teatret, bl.a. rollen som sagføreren i "Kommunisten" og som lurvet detektiv i Leif Panduro's "Bella". Han lagde stemme til flere af Walt Disneys dyrefilm, bl.a. "Den levende ørken" og "Den døende prærie", ligesom han oversatte Disneys "Junglebogen". Han lagde også stemme til film og indsang grammofonplader. Volmer Sørensen blev kåret som radiofavorit i 1950 og som fjernsynsfavorit i 1960. I 1966 fik han den norske Teatertrold og desuden Omsorgsprisen 1978, Bakkens Oscar 1979, Årets Københavner 1979, Årets Dirch 1981 og blev samme år kåret som Århus studenterrevys æreskunstner. Volmer-Sørensen blev den 9. marts 1937 gift på Frederiksberg Rådhus med Thora Fønss (16-11-1916 - 28-11-1983), der var datter af operasanger Johannes Fønss og skuespillerinden Dagmar Fønsss. Ægteskabet blev opløst i 1941. Den 16. september 1944 blev han gift i Jesuskirken med skuespillerinden Hedvig Volmer, født Pedersen. Efter skilsmisse i 1958 levede han sammen med sangerinden og revyskuespillerinden Grethe Sønck, som han giftede sig med den 21. maj 1968 i Tibirke Kirke i Nordsjælland. Han var far til show- og revymanden Stefan Fønss (05-07-1939 - 01-01-2023).