Biografi
Raquel Rastenni (Anna Rachel Rothstein Rastén) var datter af skrædder Salomon Wolff Rastén (1889-1939) og syerske Elka Elkanowitz (1886-1972). De jødiske forældre var uafhængigt af hinanden immigreret til Danmark fra Rusland i 1906. Som ung kom hun i lære som handskesyerske, men i midten af 1930erne begyndte hun at optræde som danser. Hun debuterede som akrobatisk danserinde i Nykøbing F.-Revyen i 1936 og kom efter engagementer i Helsingørrevyen og på restaurant Prater i København til Zigeunerhallen. Her optrådte hun i 1938 og debuterede tillige som jazzsangerinde. Hun blev engageret i Edward Lüdorphs orkester og fik i september 1938 sin radiodebut i programmet "Lettere sange". Hun var med Lüdorphs orkester indtil 1940 afbrudt af turnéer til Sverige for at synge med Thore Ehrlings og Gösta Törners orkestre. I 1940 dannede hun sin egen swingtrio og de første pladeindspilninger kom på markedet. Hun var derefter solist hos Kai Julian, Wandy Tworek, Harlem Kiddies, Bruno Henriksens orkester 1941 og hos Kai Ewans 1942-43. I 1942 medvirkede hun i Lulu Zieglers kabaret og året efter i Dagmarrevyen. I oktober 1943 måtte hun som jøde flygte til Sverige, hvor hun tilbragte resten af krigsårene og fik stor succes på kabaret'er og varietéer sammen med svenske orkestre. Hun dannede bl.a. dansepar med tandlægen Henning Ruben (20-07-1914 - 04-12-2004) under navnet "Two Rastennis". I 1945 vendte hun tilbage til Danmark og var i 1946 sangerinde hos Hasse Kahn og Niels Foss. Fra omkring 1950 blev hun gennem næsten et halvt århundrede Danmarks førende refrænsangerinde indenfor populærmusikken. Hun indspillede et utal af grammofonplader med schlagermelodier og var den første danske kunstner, der i 1958 opnåede en guldplade for en mio. solgte grammofonplader. Blandt hendes største succeser var "Vovsen i vinduet" "Hele ugen alene" og "Heksedansen". Der var normalt ikke en søndag uden een af hendes sangtitler blev ønsket i Giro 413. Hun huskes bl.a. for følgende titler: "Her i vores hus", "Ole Lukøje", "La Bella Musica", "Har du solskin i dit hjerte", "Lirekassemandens datter", "Gaven til mor", "Tammy", "Marina", "Min fætter fra Als", "Pepino", "Fiskerpigens sang", "Svensk Polka", "Anders og Britta", "Den lille skomager", "Plukke en høne med dig", "Der var engang en urmager", "Når lykken banker på", "Hvis jeg igen var sytten år", "Lykke og held", "Nu skinner solen igen", "Elisabeth Serenade", "De nære ting", "De bedste år", "Der er tusind skønne sange", "Hej-Lili Hej-Lo", "Så slår to hjerter sødt i samme takt" og mange flere. Hun optrådte med mange kolleger bl.a. Harry Felbert og Gustav Winckler. I 1958 vandt hun det danske Melodi Grand Prix med sangen "Jeg rev et blad ud af min dagbog" og i 1961 deltog hun atter i det danske Melodi Grand Prix i en duet med Grethe Sønck "Hjemme hos os". I 1970erne udvidede hun sit repertoire med jødiske sange og indsang i 1973 under krigen i Mellemøsten en støtteplade for Israel. Desuden gav hun gennem årene mange kirkekoncerter med jødiske sange. I slutningen af 1980erne trak hun sig tilbage fra scenen og tilbragte sine sidste leveår i Skodsborg i Nordsjælland. I 1958 blev hun valgt til Danmarks populæreste sangerinde i ugebladet Se og Hør og i 1981 fik hun Gramex-prisen for sin kunstneriske indsats. Hun blev den 23. juni 1940 gift med repræsentant Harry Hirsch Rothstein (f. 13-02-1914). Ægteskabet blev opløst i 1946. Siden blev hun den 26. april 1948 gift borgerligt i Hillerød med kreditforeningsdirektør, cand. jur. Vagn Aage Terpager (13-09-1917 - 25-05-1996). Dette ægteskab blev opløst efter 10 år. Raquel Rastenni levede alene, da hun i 1963 fik datteren Charlotte. Raquel Rastenni var søster til journalisten Adolf Rastén (21-07-1913 - 21-05-1993).