Biografi
Dario Carlo Giacomo Campeotto, sanger og skuespiller, var søn af italienske forældre. Hans far Ernesto Campeotto var driftsleder, Fiat-forhandler og senere direktør for Fiat Danmark og hans mor Emma Armini. Allerede som ti-årig stod han første gang på en scene i KB-Hallen. Det var Volmer-Sørensen der "opdagede" bilforhandlerens søn og fik ham med som fast medvirkende i radioprogrammet "Lørdagsrytmer" og gav ham engagement i "TV i Tivoli". Han fik en pladekontrakt med Sonet og i 1959 optrådte han som solist i Otto Franckers kvintet på restaurant Scandia samtidig med at han om dagen passede et job som kor-assistent på Det Kongelige Teater. I 1961 vandt han det danske Melodi Grand Prix med sangen "Angelique", der var skrevet af invalidepensionisten Aksel V. Rasmussen fra Køge. Han opnåede en flot femteplads ved finalen i Eurovision Song Contest i Nice. Dette skulle vise sig at blive startskuddet til en fantastisk sangerkarriere. Daglig modtog han omkring 150 breve fra kvindelige fans og blev udråbt som "pigernes Dario". I årene fremefter blev selskabslokaler, restauranter og haller hans arbejdsplads, hvor han optrådte som entertainer og sang tidens schlagere og operettens evergreens. Han indspillede grammofonplader med titler som "Du skal nok bli' go engang", "Tillader De, hr. Lund" og "Lille Pernille". I 1966 og 1987 deltog han atter i det danske Melodi Grand Prix med sangene "Hjerte for hjerte" og "Stjerner på himlen" - dog uden at sejre. Dario Campeotto indspillede bl.a. en ny udgave af schlageren "Arrivederci Roma" og i 1994 "Dybt i min drøm". Han filmdebuterede i 1960 som italiensk rejsefører i filmen "Eventyrrejsen", hvor han lancerede "I gondolernes by", "Un italiano" og "Nella bella citta". Året efter kunne han ses som sanger i en lille restaurant i filmen "Peters baby", hvor han sang "Pour toi ma chérie" og "Le soleil de Paris". Sit helt store filmiske gennembrud fik han i 1962 i filmen "Han, hun, Dirch og Dario", hvori han sang klassikeren "Napoli" samt "En sang om kærlighed" og "Forelsket". I filmen gør han stormkur til den forsømte hustru, der blev spillet af Ghita Nørby. Det resulterede i at de to fandt sammen privat og giftede sig i den katolske Ansgars Kirke i Bredgade i København den 19. december 1963. Året efter tog de til Torino i Italien, hvor de åbnede en butik Danimarca med dansk kunsthåndværk og brugsting. Mens han passede forretningen havde hun filmarbejde hos Bavaria-studierne i München. Sammen fik de sønnen Giacomo Campeotto, som i dag er lyddesigner og filminstruktør. Efter skilsmissen i 1969 vendte Dario Campeotto i 1970 tilbage til Danmark og fik comeback i restaurant Palmehaven. Han levede på denne tid det vilde liv med hurtige biler, smukke damer og sprut og rodede sig også ind i en skandale med dansktop-sangerinden Pia Ortkjær. I 1971 traf han den 16 år yngre Gertrud, som han giftede sig med i april 1977 på Rønne Rådhus og sammen fik de børnene Claudia og Filippo. Fra begyndelsen af 1980erne blev Dario Campeotto i større grad aktiv på teaterscenen bl.a. i en række revyer og musicals. I flere år havde han succes i samspil med Jan Schou i sommerrevyerne på Sans Souci i Kolding. Og han medvirkede i en lang række musicals, bl.a "Kys hinanden" og "Sommer i Tyrol". I 1995 spillede han Kaptajn Von Trap i musicalen "Sound of music" hele 145 gange. Det var Dario Campeotto, der lagde stemme til restauratøren Tony i Disneys "Lady og vagabonden", hvor han synger den romantiske "Bella Notte" i den ikoniske scene, hvor de to hunde deler en portion kødboller. Sammen med Birthe Kjær var han vært ved det danske Melodi Grand Prix i 1990 - og i 1992 var han på turne sammen med Robertino. Desuden medvirkede Dario Campeotto i mange TV-transmissioner med bl.a. Radiounderholdningsorkestret. Den 15. juni 1994 blev han restauratør og medejer af etablissementet "Vin & Ølgod" i det indre København, men det blev en økonomisk fiasko og måtte lukke i 1998. I 1997 modtog han fra Simon Spies Fonden "Livsglædens pris" fordi han med sit initiativ på "Vin & Ølgod" gjorde noget for forlystelseslivet i København.