BiografiNat Russell (egtl. Nathan Russell), entertainer, voksede op med sydstaternes bluesmusik, der blev en del af hans repertoire som solist. Han bosatte sig i 1958 i Danmark og blev en populær entertainer i Skandinavien med hyppig optræden i tv og radio. Han huskes bl.a. fra optræden i
Tony Rodians cabaret med den jazzede duet af "Glemmer du" sammen med
Sigrid Horne-Rasmussen. Nat Russell fik visse danskeres fremmedhad at mærke, da han efter en optræden i Kolding i 1971 blev slået ned og mistede synet på det ene øje. Han fik heller aldrig det statsborgerskab han søgte om i mange år. Den 11. september 1959 blev han gift på Frederiksberg Rådhus med sagsbehandler og senere medlem af folketinget for Socialdemokratiet Winnie Møller (Lorentzen) (08-01-1936 - 22-02-1988), med hvem han fik sønnen Nat jun., der arbejder i USA som musiker. I 1980 vendte han definitivt tilbage til USA, hvor han giftede sig med en dansk pige og i de senere år supplerede sangerkarrieren med en edb-uddannelse. Han døde i New York 64 år gammel.