Beskrivelse
Den unge smukke Marianne Hauge (Berthe Qvistgaard) lever et sorgløst, men muntert, driverliv hjemme hos sin stenrige skibsrederfar Hauge (Ludvig Brandstrup). Hendes og hendes veninders dag går med at jagte det sidste modetøj. Hun er dyr i drift og faderen prøver da også at holde lidt igen, men Marianne er for udspekuleret for ham. For 20. gang skal Marianne være brudepige for en af sine veninder. Det skal foregå i Aalborg. Igen lykkedes det hende at slå faderen for et klækkeligt beløb til ny kjole. I sin hurtige sportsvogn, med speederen i bund, går det afsted mod Aalborg. Hun nyder farten og den friske luft, og alt går efter planen – indtil hun når de bugtede veje i Jylland. Hun hører godt nok et advarselsråb, men sidder det overhørig. Med stor hastighed suser hun ind i det berygtede sving i Solby. Stor er hendes forskrækkelse, da hun opdager en flok køer på vejen. Selvom hun prøver at undvige og bremse, drøner hun gennem plankeværket ind i præstens have. Resultatet af hendes halsbrækkende kørsel bliver en forstuvet fod og en mindre hjernerystelse. Hendes bil ser heller ikke for godt ud. Den joviale Doktor Berg (Ib Schønberg) beordrer hende at holde benet i fuldstændig ro og foreslår, at hun bliver et par dage i præstegården. Hvad Marianne her oplever, er så langt fra den tilværelse, hun er vant til. Beboerne i præstegården består af den unge ugifte pastor Lind (Sigfred Johansen), der trods sin unge alder besidder stor klogskab og hans tyranniske tante Marie (Maria Garland), der med sit religiøse levevis bestemt ikke bryder sig om deres ubudne gæst. Hun har opfattelsen af, at den unge pige er ude efter hendes elskede nevø, så hun beslutter at gøre Mariannes ophold så kort og ubehagelig som muligt. Dr. Berg godter sig. Han elsker at drille Marie. Samtidig kan denne hændelse måske ruske op i den kære præstemand og bringe ham ud af sin selvfornægtende tilværelse. Forholdet mellem præsten og Marianne er langt fra nogen idyl. Marianne opfører sig nok lidt mere hårdkogt, end det egentlig er hendes natur. Pastor Lind bliver mere og mere irriteret på Marianne, og en dag flyder bægeret over. Han tager bladet fra munden og siger hende en række sandheder. Præstens ”Moralprædiken” gør et vist indtryk på Marianne. Det er første gang, hun oplever, at nogen skælder hende ud for alvor, og det får hende til at tænke over, hvad Lind sagde. En aften får præsten besøg af Lille Anne (Connie Meiling). Hendes mor er alvorligt syg. Den eneste chance for, at moderen kan blive rask, findes i Tyskland, hvor en verdenskendt professor skal operere hende. Pastor Lind har skaffet pengene og doktor Berg ordner rejsen. Imens moderen er i Tyskland, skal Lille Anne bo i præstegården. Anne bliver inkvarteret i samme værelse som Marianne. Der opstår hurtigt et muntert venskab mellem Marianne og Anne, så Marianne får lyst til at blive i præstegården et par dage længere end beregnet. Hun vil gerne overbevise præsten og hans strenge tante om, at hun ikke er så slem som først antaget. Marie er meget mistroisk og præsten er ret forvirret over det omslag, der er sket med Marianne. Men hun kender sin charme og ved, hvordan hun skal bruge den. Ganske langsomt begynder den gode præstemand at betragte Marianne med andre øjne, og der opstår en dyb fortrolighed mellem dem. Han betror Marianne ting om sin barndom og ungdom, og hun indfanges af hans charme. Hvad der for hende begyndte som en flirt, bliver pludselig alvor. Marianne er for første gang i sit liv virkelig forelsket. Forgæves venter Marianne på, at præsten skal fornemme hendes forelskelse. Da dette ikke sker, drager hun fra præstegården dybt fortvivlet. Hjemme tror faderen, at Mariannes forandrede opførsel, er en ny måde til at snøre ham på. Under et selskab, som faderen holder for hende, ankommer der et telegram fra doktor Berg. Hun må straks komme til Solby. Lind er kommet i en frygtelig knibe. Marianne styrter over hals og hoved afsted, for at hjælpe den mand hun elsker. Biskoppen er kommet på besøg, og den verdenskloge mand klarer alle genvordigheder til alles tilfredshed. Og endelig får den kære præstemand øjnene op for Mariannes fortræffeligheder. Se, alt dette var ikke sket, hvis Marianne havde passet på svinget i Solby.