Holger Bjerre
Født: 23-12-1885 i Præstø
Død: 16-10-1956 (70 år)
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg (fællesgrav)

Billede af Holger Bjerre
Biografi
Holger Bjerre-Hatwary var søn af en sagfører i Præstø, der kort efter hans fødsel blev herredsfoged i Blokhus og senere forflyttet til Terndrup. Han tog studentereksamen og læste filosofikum, man da hans far var imod at han gik teatervejen gik han i lære i en blondeforretning og kom senere i Magasin du Nords lingeriafdeling og kjoleafdeling på Kgs. Nytorv. Som 23-årig rejse han til Berlin, hvor han tog danseundervisning og sammen med skuespillerinden Emilie Sannom indstuderede han et dansenummer, som de uden nogen større succes optrådte med på varietéer i Breslau, Düsseldorf, Køln og Rostock. Senere fik han Emy Petersen (senere Spengler) som dansepartner og de blev i 1913 ansat i Cirkus Variéte under navnet "The two Hatwanys". Parret havde engagementer på Folkan i Gøteborg og Frederikstorvs Variéte i Aaalborg inden de blev engageret på Oscarsteatret i Stockholm i operetten "Den kyske Susanne". De turnerede herefter rundt i Sverige med Karin Swanströms teaterselskab og kom også til Finland og Rusland, hvor de optrådte på forskellige varietéer. Ved 1. verdenskrigs udbrud rejste de tilbage til København, hvor deres samarbejde ophørte. Med sin tredje dansepartner Else Schiwe - den senere engelske grevinde Beauchamp - havde han engagementer på Dovrehallen i Oslo, varieté Hjorten i Tronhjem og varietéer i Budapest, Breslau, Berlin og Prag. Her blev den tjekkiske danserinde Marja Nina hans nye dansepartner. Sammen optrådte de på varieté, på turnéer og på Nationalteatret i Prag i "Den solgte brud". Efter et engagement i Zürich rejste Holger Bjerre tilbage til København. Han debuterede selv som skuespiller hos Harald Stabehl i Esbjerg som den unge døgenigt Josef i folkekomedien "Den ny husassistent" og senere medvirkede han i en revy med Ketty Mantza som dansepartner. Han fik derefter opgaven at engagere og indstudere et dansekor til revyen og det blev indledningen til hans senere tilværelse som revy- og danseinstruktør ved samtlige teatre i Danmark, Norge, Sverige og Finland. I mere end 30 år prægede den ofte temperamentsfulde balletmester ikke blot Danmarks men hele Nordens revyscener som koreograf med sine Bjerre-girls, der fra 1941 hed Holger Bjerre Balletten. Han satte operetter op for Gerda Christophersen, bl.a. "Valsedrømme", "Bajaderen" og "Madie", hvor han iøvrigt selv medvirkede. Fra 1925 var han tilknyttet Scala og i det hele taget var han med overalt hvor der skulle laves revy eller operette både herhjemme og i udlandet fx. på Mayolteatret i Oslo, Volksoper i Wien og Wintergarten i Berlin. Selv havde han rollen som Paganel i "Kaptajn Grants Børn". I 1930/31 nåede han både at sætte en revy op på Kasino i Århus, havde et hold girls i Oslo, satte operette op i Malmø, forberedte revy hos Betty Nansen samtidig med at operetten "Wonder-Bar" havde premiere på Fønix Teatret i december 1931. Sammen med Kai Normann Andersen og Kaj Rasmussen var han en overgang direktør for Allé-Scenen, men tabte en formue på projektet. Gennem 11 sæsoner satte han sit koreografiske præg på Cirkusrevyen. Han var balletmester på Södrans Revy hos Gustav Wally i "Honnör för 39!" og i Storan Wally Revyn "Uppåt igen". I kompagniskab med danseren Arly Marvil investerede han i - og drev i 1950erne blomsterforretningen Andebakkens Vesterled på Smallegade 41 på Frederiksberg. Efter nedtur på grund af et stigende alkoholproblem og indlæggelse på psykiatrisk afdeling tog Holger Bjerre ophold hos bekendte i Tanger, hvor han ernærede sig som bartender og med at indkassere penge for et agentur for flaskegas "Danagas". Han endte som blomsterhandler i Casablanca. Holger Bjerre udgav selvbiografien: "Kedeligt var det ikke".


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Tivoli 1917

Har medvirket i følgende 1 stumfilm:
Det hemmelighedsfulde X (1914) 

Har arbejdet med følgende 7 film:
Skal vi vædde en million (1932)Koreografi
De blaa drenge (1933)Koreografi
Lynet (1934)Koreografi
Bag Københavns kulisser (1935)Koreografi
Cirkusrevyen - Hen te' kommoden (1936)Koreografi
En forbryder (1941)Koreografi
Mordets melodi (1944)Koreografi

Har arbejdet med følgende 76 revyer:
Fastelavns-revyen (1931)Koreografi
Spar to (1931)Koreografi
BN revyen - 'Guld' (1932)Koreografi
Nykøbing kalder igen (1932)Koreografi
Vi som går Strandvejen - Helsingør-Revye (1933)Koreografi
Reklameskibet (1933)Koreografi
Alle veje fører til --- (1933)Koreografi
Charlottenlund-Revyen (1934)Koreografi
Over sø og land (1934)Koreografi
Cirkusrevyen (1935)Koreografi
Livet begynder kl. 8. Helsingør-Revyen (1935)Koreografi
Tempo (1935)Koreografi
Nakskov Revyen (1935)Koreografi
Velkommen hos Fru Gerda (1935)Koreografi
Cirkusrevyen (1936)Koreografi
Nr. 20. Helsingør-Revyen (1936)Koreografi
Sommerrevyen (1936)Koreografi
Tempo (1936)Koreografi
Revyen 1936 (1936)Koreografi
Jubilæumsrevyen (1937)Koreografi
Leve kærligheden. Helsingør-Revyen (1937)Koreografi
Erik Lassens Udstyrsshow (1937)Danse
S/S Baltic (1937)Koreografi
Vennelyst Revyen 1937 (1937)Koreografi
Cirkusrevyen (1938)Koreografi
Nykøbing F. Sommerrevy (1938)Koreografi
Bakkekroen (1938)Koreografi
Cirkusrevyen (1939)Koreografi
Leve Danmark - Helsingør-Revyen (1939)Koreografi
Aarhus revyen (1939)Koreografi
Leve de nordiske piger (1939)Koreografi
Gillelejerevyen (1939)Koreografi
Cirkusrevyen (1940)Koreografi
Svendborg Sommerrevy (1940)Koreografi
Cirkusrevyen (1941)Koreografi
Sydhavsrevyen 1941 (1941)Koreografi
Bakkekroen (1941)Koreografi
Cirkusrevyen (1942)Koreografi
Lys over byen (1942)Danse
Fru Gerda-Revyen 1942 (1942)Koreografi
Jubilæumsrevyen (1942)Koreografi
Cirkusrevyen (1943)Koreografi
Sæt alle klude til - Helsingør-Revyen (1943)Koreografi
De kan tænke Dem til resten (1943)Koreografi
Fru Gerda-Revyen (1943)Koreografi
Cirkusrevyen (1944)Koreografi
Nykøbing F. Revyen (1944)Koreografi
Sommerrevyen 1944 (1944)Koreografi
Cirkusrevyen (1945)Koreografi
Fru Gerda-Revyen (1945)Koreografi
Fælledrevyen (1945)Koreografi
Sommerrevyen 1945 (1945)Koreografi
Nr. 30 - Helsingør-Revyen (1946)Koreografi
Fælledrevyen (1946)Koreografi
Fru Gerda-Revyen (1946)Koreografi
Sommerrevyen 1946 (1946)Koreografi
Vennelystrevyen (1946)Koreografi
Det dejlige hjørne - Helsingør-Revyen (1947)Koreografi
Sommerrevyen 1947 (1947)Koreografi
Voila tout - Helsingør-Revyen (1948)Koreografi
Fiffer-Revyen - Stadig på Strøget (1948)Koreografi
Nykøbing F. Sommerrevy (1948)Koreografi
Sommerrevyen 1948 (1948)Koreografi, Koreografi
Roser langs kysten - Helsingør-Revyen (1949)Koreografi
Nykøbing F. Revyen (1949)Koreografi
De gamle haver (1949)Koreografi
Sommer-revyen 1949 - Europa i fest (1949)Koreografi
S/S Lagkagen - Helsingør-Revyen (1950)Koreografi
Sommerrevyen 1950 (1950)Danse
Nr. 35 - Helsingør-Revyen (1951)Koreografi
Nykøbing F. Revyen (1951)Koreografi
Apollo Revyen (1951)Koreografi
Sommerrevyen 1951 (1951)Koreografi
Nykøbing F. Revyen (1952)Koreografi
Røde Kro Teater (1952)Koreografi

Bøger om Holger Bjerre:
Kedeligt var det ikke af Holger Bjerre