BiografiEmilie Kirstine Valborg Sannom (kaldet "Mille") var datter af styrmand og fyrbøder Fritz Emil Sophus Sannom (14-10-1854 - 1935) og Johanne Kamilla Hansen (20-09-1861 - 04-01-1936) og voksede op i en farverig Nørrebrofamilie. Da hun var 11 år gammel flyttede familien til Florida for at finde lykken. De fandt den ikke og vendte hjem 7 år senere. Hun debuterede som skuespillerinde på Dagmarteatret som 8-årig statistbarn og optrådte fra omkring århundredeskiftet ved forskellige mindre scener i hovedstadsområdet og var i 1906-07 på turné i Norge med
Peter Fjelstrups teaterselskab. Teaterkarrieren blev sat kraftigt på vågeblus, da hun begyndte at filme. Emilie Sannom filmdebuterede i 1909 hos Biorama og kom i 1910 til Nordisk Film. Hun medvirkede i ca. 85 stumfilm for mange forskellige selskaber og optrådte ofte mere erotisk dristig end flertallet af hendes kolleger. I 1910 spillede hun rollen som
Asta Nielsens rivalinde i Urban Gads banebrydende film "Afgrunden". Hun medvirkede i en snes film hos Nordisk 1910-11 og kom derfra til Skandinavisk-Russisk Handelshus/Filmfabriken Danmark i 1912, hvor hendes talent som "filmens uforfærdede vovehals" blev dyrket til fulde. Fra ca. 1912 specialiserede hun sig i sensationsfilm, hvor hun ofte udførte halsbrækkende numre til lands, til vands og i luften - og derfor fik titel som "Danmarks vovehals nummer et". Publikum var vilde med hende og hun blev hurtigt selskabets førende kvindelige stjerne, hvilket førte til, at man i 1915 søsatte serien "Nattens Datter", bestående af fire film, med hende i titelrollen. Den blev i 1918 fulgt op af "Panopta"-serien, hvor hun ligeledes spillede titelrollen som en kvindelig detektiv. Hun tog flyveundervisning i 1918, men fik aldrig certifikat. Det forhindrede hende dog ikke i at flyve i datidens spinkle maskiner, når lejligheden bød sig og hun udførte selv sine stunts. I sommeren 1919 lod hun sig engagere til den største kabaret i Helsingfors. I begyndelsen af 1920'erne tog hun med
Alfred Lind til Tyskland og senere Italien. Hun indspillede i Tyskland og Italien, bl.a. "La fanciulla dell'aria" (Luftens Herskerinde) fra 1922, instrueret af
Alfred Lind, hvor hun boltrede sig i luftakrobatik under en flyvemaskine - uden sikkerhedsline - på en så dristig og livsfarlig måde, at noget lignende aldrig tidligere var set eller senere blev efterlignet. Fra filmkarrieren ebbede ud og indtil sin dramatiske død i 1931, ernærede hun sig blandt andet ved at optræde som luftakrobat. Hun rejste rundt i landet med sit cirkus og foretog bl.a. udspring kun iført badedragt. 1929 forfalskede hun sin dåbsattest og løj sig 6 år yngre. Det skete for at opnå myndighedernes tilladelse til at foretage faldskærmsudspring i en alder af 43 år. For øjnene af mange tusinde mennsker gik det i 1931 galt under en flyveopvisning ved Hessel herregård ved Grenå. Hun havde fået en ny faldskærm med en anden, mere lukket udløsningsmekanisme end den, hun var vant til. Faldskærmen blev ikke udløst, og hun hvirvlede 600 meter ned mod jorden og var dræbt på stedet. Emilie Sannom blev aldrig gift, men fik en datter Grete Schultz (14-04-1912) med skuespillerkollegaen
Axel Schultz, som hun nærede varme venskabelige følelser for (Grethe - gift Zornig, født 1912). Foruden Emilie blev også storesøsteren Charlotte og lillesøstrene Thora og Ragnhild skuespillerinder. Blandt hendes film er : "Afgrunden", "Dødsridtet", "Ballon-eksplosionen".