Skal vi vædde en million
Komedie. 1/3-1932
82 min. Sort/hvid. VHS

Beskrivelse
Jørgen Winterfeld (Hans Kurt) – den rige generalkonsuls søn - henter Aurora (Marguerite Viby) ved Alhambra Teatret, hvor hun er korpige. Glade og arm i arm går de hen i deres stamrestaurant ”Flagermusen”. På vej ind opdager de ikke, at de tilfældigt bliver iagttaget af en ældre herre, nemlig generalkonsul Godtfred Winterfeld (Frederik Jensen), som dermed bliver opmærksom på forbindelsen mellem de to unge - og betænkelig, for han har selv dårlig erfaring med at gifte sig under sin stand. Komponisten Josias Jansøe (Hans W. Petersen) spiller klaver på restaurationen og får øje på det unge par, og han sender små tegn til Aurora, som han er ulykkeligt forelsket i. - Jørgen kommer dagen efter på besøg hos faderen for at skaffe penge til ’at gifte sig for’ med Aurora, men i stedet indgår de et væddemål: Jørgen får en million kr., hvis han i en hel måned, dvs. indtil kl. 10 den 1. april 1932, kan lade være med at skændes med Aurora. Hvis de skændes, skal generalkonsulen finde en kone til Jørgen og dvs. én, der ikke som Aurora er under Jørgens stand. For at væddemålet kan afgøres, bliver Aurora inviteret til at bo sammen med Jørgen hos generalkonsulen i en måned. - Aurora ankommer søndag den 1. marts. For at redde Jørgens lykke og sine penge prøver generalkonsulen på flere måder at få dem til at skændes, men det er kun lige ved at lykkes. - Et par dage efter ankommer Elly Martin (Lili Lani), datter af en hofjægermester, til generalkonsulens hus under påskud af at have været ude for en trafikulykke. I virkeligheden er det et komplot, som generalkonsulen lidt tilfældigt har haft lejlighed til at lave sammen med Elly Martin. Hurtigt bliver den ’tilskadekomne’ installeret i huset. Elly Martin og generalkonsulen prøver at få Aurora og Jørgen til at skændes, bl.a. ved at gøre Aurora jaloux, idet Jørgen ikke rigtig kan stå for den indladende Elly Martin. Men Aurora og Jørgen bliver ikke taget i at skændes. - Aurora opdager komplottet og ringer derfor til vennen Josias Jansøe, og sammen laver de et komplot. Lørdag den 19. marts kører Josias til generalkonsulens hus. Aurora kommer ham i møde på vejen, og sammen fortsætter de, mens de synger ”Titte til hinanden” om hvordan man kan gøre Jørgen jaloux. Josias er så interesseret i Aurora, at han faktisk mister herredømmet, og bilen støder mod et træ, dog uden fysisk skade på de to. Alligevel løber Aurora op til generalkonsulens hus og råber op om en trafikulykke. Hurtigt bliver den ’tilskadekomne’ Josias installeret i huset. Herefter flirter Aurora med Josias i et forsøg på at gøre Jørgen jaloux, men samtidig bliver Jørgen åbenbart mere og mere interesseret i Elly Martin til Auroras fortvivlelse. – Josias får pludselig brug for 2.000 kr. til at klare en gæld. Aurora vil gerne hjælpe sin ven, men kan ikke, og Josias rejser. Elly Martins armbånd giver den sidste aften før væddemålets udløb anledning til, at generalkonsulen tror, at Aurora vil stjæle for at skaffe de 2.000 kr. Aurora bliver derfor af generalkonsulen bedt om at forlade huset. Hun tager ind til ”Flagermusen”. Da generalkonsulen opdager, at han har gjort Aurora uret, tager han derind og giver hende en undskyldning. Der opstår gensidig forståelse, og det bliver til en festlig aften og nat. Jørgen bliver klar over, at han for alvor elsker Aurora, og sent om natten tager han også ind til byen for at lede efter hende, men forgæves. - Næste morgen den 1. april 1932 kommer Jørgen fortvivlet hjem til generalkonsulen. Da kommer Aurora ned ad trappen, og der opstår et skænderi, fordi Jørgen vil vide, hvem Aurora har været sammen med om natten. Så fortæller generalkonsulen, hvordan det hele hænger sammen – og klokken slår 10. Generalkonsulen triumferer: Jørgen har tabt væddemålet; de har skændtes før kl. 10. Men så kommer husholdersken, den skikkelige frøken Mortensen (Mathilde Nielsen), og stiller uret. Det er bagefter. Klokken er halv elleve. Jørgen har vundet væddemålet og kan gifte sig med Aurora.
 


Medvirkende:
Frederik JensenGodtfred Winterfeld, generalkonsul
Marguerite VibyAurora - korpige
Hans KurtJørgen Winterfeld, generalkonsulens søn
Lili LaniElly Martin, datter af hofjægermester
Hans W. PetersenJosias Jansøe, komponist
Mathilde NielsenFrøken Mortensen, generalkonsulens husholderske
Kaj MervildGeneralkonsulens butler
Gerd GjedvedUngtjener
Emil Hass ChristensenMand der venter på korpige

Kredits:
InstruktionGeorge Schneevoigt
ManuskriptPaul Sarauw
ManuskriptFleming Lynge
MusikKai Normann Andersen
DekorationerChr. Hansen
DekorationerL. Mathiesen (Osvald L. Karms)
TonemesterHenning O. Petersen
SangteksterBørge Müller
SangteksterArvid Müller
KlipCarl H. Petersen
KlipValdemar Christensen
OrkesterOtto Lington
KoreografiHolger Bjerre
FotografValdemar Christensen
ProduktionsselskabNordisk Film A/S
UdlejningA/S Kinografen

Filmen har sidst været vist på TV:
2/11-2007 på DK4   klik for at se flere
18/8-2007 på DK4
11/4-2007 på DK4
19/12-2006 på DK4
18/9-2006 på DK4
21/5-2006 på DK4
15/11-2005 på DK4
29/6-2005 på DK4
23/5-2005 på DK4
8/4-2005 på DK4
29/1-2005 på DK4