BiografiAnnelise Reenberg var datter af skuespilleren
Holger Reenberg (03-09-1872 - 21-03-1942) og hustru skuespillerinden Magda Helene Reenberg, født Borving Eriksen (13-11-1897 - 02-03-1976) - og var derved halvsøster til skuespilleren
Jørgen Reenberg. Hun blev uddannet som teknisk fotograf og var ansat hos Burmeister & Wain, hvor hun fotograferede skibe og maskiner, inden hun i maj 1943 kom til Saga Studio som pladefotograf og fotografassistent. Hun var filmfotograf samme sted i 1944 og 1945 og debuterede med filmen "En ny dag gryer". Kort efter befrielsen var hun i Holland for Ministeriernes Filmudvalg og Red Barnet for at lave en propagandafilm, der gav hende et lille gennembrud. Efter premieren på "Hollands Børn" blev hun i pressen nævnt som "filmfotograf i topklassen". Hun debuterede som instruktør med folkekomedien "Historien om Hjortholm". Hun var fotograf ved Nordisk Films Kompagni 1946-49 og fra 1949 filmfotograf og siden instruktør på Saga Studio. Hendes alsidige produktion omfatter erotiske melodramaer som Hendes store aften (1954), folkekomedier som Bruden fra Dragstrup (1955), Styrmand Karlsen (1958), Baronessen fra benzintanken (1960), Han, Hun, Dirch og Dario (1962) og Frøken Nitouche (1963). Hun instruerede også den populære familieserie Min søsters børn (1966-71). I 1946 modtog hun et legat fra Svenske Filmproducenters Fond og i 1949 filmprisen Bodil for fotograferingen af "Kristinus Bergmann". Annelise Reenberg blev den 10. maj 1967 gift med filminstruktør og produktionsleder, direktør
Poul Bang (17-02-1905 - 06-07-1967).