Beskrivelse
I pensionatet Fredhvilevej nr. 36 modtager beboerne en opsigelse, med fraflytning inden 14 dage. Nelly Smith (Birgit Sadolin) trommer alle til møde i køkkenet. Alle står uforstående overfor dette, indtil Fuldmægtig Børge Blom (Ove Sprogøe) oplyser dem om, at ‘Det offentlige’ har købt huset. Det skal rives ned, for at give plads til en parkeringsplads. Ved gennemgang af boligannoncerne, finder de et tillokkende tilbud, men der er en lille hage: Der skal indskydes 28.ooo kr. Blom foreslår, at de henvender sig til lejlighedsministeren. Nelly sendes afsted som deres repræsentant. På Christiansborg får hun en længere forklaring af portneren (Henry Nielsen) om, hvordan hun skal gennem lange gange og trapper på kryds og tværs. Forvirret begynder hun sin søgen. Døren til Finansministeriet er prydet med ordene ‘Herren mildner luften for de klippede får’ hvad det så betyder. Socialministeriet ‘Lad dem styre som forstaae det’ Her hører hun, at der bliver talt om 25 ledige værelser på Louisenborg. Nelly søger videre og igen hører hun gennem en dør samtalen om de ledige værelser. Hun støder begge gange ind i Von Bengeldorff (Gabriel Axel), embedsmand i Udenrigsministeriet. Endelig finder hun kontoret, hvor lejlighedsministeren holder til. Entreprenør C. C. Clausen (Karl Stegger) har i lang til søgt om en byggetilladelse, men heller ikke denne gang lykkedes det. Von Bengeldorff opdager Nelly mellem de ventende, og advarer kontorchef Nielsen (Bjørn Puggaard-Müller) om, at hun sikkert er spion. Nielsen holder Nelly tilbage, og da hun fortæller ham, at hun er kontordame, tror Nielsen, at hun søger jobbet som sekretær. Nelly lader ham blive i troen. Da Nelly endelig får foretræde lejlighedsministeren Lis Dusinius (Sigrid Horne-Rasmussen) løber hun panden mod en mur af forstokkethed. Ministeren har ingen forståelse for enliges boligproblemer. Det er en helhedsløsning, samfundet har brug for. Hjemme venter alle spændt på Nelly, og hvad hun kan fortælle om sit besøg. Hun fortæller om Louisenborg, som har 28 fuldt møblerede tomme værelser, og som ejes af Staten. Alle er enige om, at de selv er en del af staten, og derfor kan de flytte ind. Som sagt så gjort: De flytter til Louisenborg. Her møder der dem et syn for guder. Flyttefolkene har mistanke om, at der er noget helt forkert ved den flytning. Flyttemand Benjamin Pedersen (?) henvender sig til politiet, men det eneste han opnår, er en bøde på 1oo kr. for ulovlig parkering. Der holdes beboermøde på Louisenborg, Nelly foreslår, at inviteret pressen for at gøre opmærksom på deres situation. Taxachauffør Ib Nielsen (Ebbe Langberg) ringer til avisredaktøren (Knud Schrøder), men det gi’r ikke pote. På Christiansborg støder Nelly ind i C. C. Clausen. Han inviterer Nelly til et ‘byplansudviklingsforvirringsudvalgsmøde’. Mødet ledes af en kontorchef (Poul Müller), som hurtigt får dette afsluttet, så de kan gå over til næste punkt på dagsordenen ‘Drinks’. Nelly opnår at få en ordentlig brandert på. Hun ringer efter assistance for at komme hjem. Arkitekt Kurt Weidelberg (Ole Wegener) kommer sammen med Ib. De studerer C. C. Clausens tegninger. Ved en lille ændring og en underskrift kommer der gang i Clausens byggeri. Uheldet vil, at der kommer et fornemt statsbesøg. En arabisk fyrste (Bjørn Spiro) med følge, kommer til Danmark for at se, hvordan danskerne har afhjulpet bolignøden. Han skal bo på Louisenborg. Nelly afværger en katastrofe: Hun forklarer beboernes tilstedeværelse, som personale. Blom bli’r udnævnt til hushovmester og Harry Olsen (Morten Grunwald) til kok. Hans eneste erfaring er at varme røde pølser. Det skaber nogen forvirring. Ib og Nelly opsøger Clausen og fortæller ham, at byggetilladelsen er falsk. Ministeren bliver rasende, da hun opdager, at hun er taget ved næsen. Nelly har en ide om, hvordan de klarer sig ud af den prekære situation. Ved ministerens ankomst på byggepladsen, bli’r hun skamrost af Clausen, foran direkte TV. Hun får udleveret en tale, som hun ikke selv har lavet og hun smelter, da man afslører en buste af hende. Ib og Nelly bliver enige om at gifte sig, men Clausen fortæller, at dette byggeri kun er for enlige. ‘Hvad med den store ubebyggede mark ?’ ‘Der kan der jo bygges mange parcelhuse’. ‘Og husk Clausen’, siger Nelly, ‘Jeg er stadig ansat i ministeriet’.