BiografiIngeborg Pouline Persson, skuespillerinde, var datter af teglværksmester Per Persson og hustru Maria Nordstrøm. Hun debuterede på Dagmarteatret 1913 i "Min ven Teddy". Hun læste hos kgl. skuespiller P. Jerndorff og gennemgik derefter Det kgl. Teaters elevskole 1914-1916 og debuterede 25. februar 1916 på Det kgl. Teater som Kirsten i "Ungen". Hun var kun i kortere tid knyttet til Det kongelige Teater og kom herfra igen til Dagmarteatret, hvor hun fik sit egentlige gennembrud i "Rødtjavs" og i 1916-17 var hun engageret ved Odense Teater. Sin anden store succes fik hun i de følgende sæsoner hos
Betty Nansen som den fordrukne kvinde på beværtningen i "Anna Christie". Siden spillede hun på også et stort klassisk repertoire på Skolescenen hos
Svend Methling og
Thomas P. Hejle, da de startede i Casinos lille Teater, bl.a. som Morgiane i "Aladdin". Desuden rejste hun tre år i provinsen og optrådte på forskellige københavnske teatre, bl.a. var hun Nille i "Jeppe på Bjerget" på Det ny Teater og Jomfru Æbeltoft i "Gulddåsen". I 1930erne var hun knyttet til Folketeatret og fulgte med
Svend Melsing til Frederiksberg Teater og derefter på Nygade Teater, Riddersalen og Det ny Teater, hvor hun gjorde lykke som den gamle gøglermor i "Den evige krig". Hun havde den sidste rolle i
Peter Malbergs provinsturne med "Harvey". Hun medvirkede i radioen og havde enkelte roller i stumfilm. Ingeborg Pehrson blev gift den 22. november 1931 i Sct. Matthæus Kirke med repræsentant, akkvisitør Kai Leo Alexander Christiansen (21-07-1894)