Beskrivelse
Vi er i København på en sommerdag. Teaterdirektør Brummer (Ib Schønberg), ejer af byens flotteste revyteatre, kommer spadserende sorgløs hen ad gaden. pludselig kommer et vindstød og river hans hat af. Den temmelig korpulente Brummer spæner afsted i et forsøg på at fange den - uden hensyn til den øvrige trafik. Det ender da også galt: Han støder sammen med en ung pige Dorrit Madsen (Marguerite Viby), som skælder ham huden fuld for hans klodsethed. Sammenstødet resulterer i, at hun kommer for sent på sin arbejdsplads og bliver fyret. Dorrit har en hemmelig drøm om at komme til teatret. En af hendes stamkunder, Hr. Fuglsang (Johannes Meyer), har et godt forhold til Dorrit og en dag betror hun sig til ham. Han tilbyder at hjælpe hende og skriver en introduktion til regissør Lund (Henry Nielsen) på Revyteatret. Dorrit spørger Hr. Fuglsang om han er ansat ved teatret. Hertil svarer han "Jeg er den der har det meste at sige derhenne. Jeg er sufflør". Dorrit bor på et kvistværelse i den indre by sammen med sin lillebror Jens (Erik Sjøgren). Han arbejder som svejer "Asfaldtscowboy" for budcentralen Lynet, der har til huse i gården, hvor de bor. Alle hans kammerater sværmer for Dorrit, særlig Harald (Preben Neergaard), men hun har ikke tid til flirt, hun har kun et mål - Teatret - Dorrit går til sangundervisning hos sin nabo, en ung fattig musiker Ole Vang (Karl Gustav Ahlefeldt). Han synes, at hun har talent. Hun melder sig til prøve på teateret, men bliver afvist, hun får endog ikke lov til at tale med direktøren. På vej ud af teateret sniger hun sig ind i en loge, og overværer en prøve, hvor forfatteren Knud Andersen (Hans Kurt) synger en af sine nye numre til revyen. Hun overhører en samtale mellem Knud og primadonnaen Nanna Sten (Else Jarlbak). Hun beklager sig over, at der ikke er nogle gode numre til hende. Direktøren overtaler Knud til at tage med til hans jagthytte, Dorrit opsnuser hvor, og hjemsøger dem i forskellige udklædninger og roller, uden at de har en anelse om, hvem hun er. Hun bliver dog afsløret. I mellemtiden har Nanna fået primadonnanykker og har meldt sig syg, så nu er gode råd dyre. Miraklet sker, direktøren og Knud tilbyder Dorrit hovedrollen i den nye revy. Men den første dag på teateret møder hun kulde og jalousi, især fra Nanna Sten. Hun har opdaget, at Knud har forelsket sig i Dorrit. Endelig oprinder premiererdagen. Nu skal det vise sig, om hun slår til. Alle er nervøse. Direktøren er nervøs for revyen og primadonnaen er nervøs for at Dorrit skal få sukces. Forfatteren er nervøs for at miste den pige, han elsker og musikeren fra kvisten er nervøs for hans 3 melodier, der skal lanceres i revyen. Dorrit selv er nervøs, da hun står ude i kulissen og ser ud over den tætpakkede teatersal. På balkonen sidder alle hendes venner ’Svejerne’. Ak bare hun igen var en lille ukendt servitrice. Men nu slår dirigenten tonen an og musikken bruser. I et spring står Dorrit inde på scenen. Den aften vinder det lille teatertossede pigebarn sit livs største sejr, men på en helt anden måde end hun havde tænkt sig.