Thummelumsen
Komedie. 19/12-1941
90 min. Sort/hvid. DVDVHS

Beskrivelse
Handlingen foregår i den lille idylliske provinsby Gammelkøbing, der ligger et eller andet sted i Danmark. En af byens mest kendte skikkelser er den nurrige Emanuel Thomsen (Peter Malberg), kaldet Thummelumsen, hvis mor er enke og har en beskeden garn- og lingeriforretning. Thummelumsen er en slider og en stræber. Det er hans livs mål at købe Møllegården, som en gang har været i familiens eje, tilbage. I de 15 år der er gået, siden de mistede gården, har han slidt og slæbt, spinket og sparet. Han driver handel med frimærker, går byærinder, og påtager sig det nedværdigende hverv som tjener i Ædedolkenes klub. I nabohuset bor enkefru Svendsen (Gerda Madsen), mor til 5 børn. Hun vil gerne giftes igen, og har et godt øje til Emanuel. Han er måske ikke nogen Adonis, men han er fuld af energi, Det var netop det Svendsen manglede. Emanuels mor og morbror, skolelærer Jakob Henriksen (Sigurd Langberg) har andre planer. De håber, at der skal blive et par ud af Emanuel og Jakobs datter Wulfdine (Lis Smed). Men Wulfdine er vildt forelsket i lærer Knud Rørbye (Hans Kurt). Hun er blevet tjenestepige hos Fru Svendsen, nærmest fordi hendes far og Emanuels mor regner med, at kærligheden vil spire mellem kusine og fætter, når de har lejlighed til at ses hver dag. De aner ikke at Wulfdine har skænket sig hjerte og lidt til til Knud. De to nyder hinanden i fulde drag, men Knud taler aldrig om ægteskab. En af Gammelkøbings særprægede personligheder er toldkontrollør Knagsted (Axel Frische), kaldet Livsens ondskab. Han ynder at forskrække borgerskabet med dristige bemærkninger. Han synes det ville være synd, hvis Emanuel fik sin fædrenegård tilbage, så har han jo ikke noget at stræber efter mere. Knagsted ven, overlærer Clausen (Richard Christensen), deler ikke denne opfattelse. De er i det hele taget ikke enige om ret meget, hvilket ikke gør skår i deres venskab. En dag vinder Emanuel 12.500 kroner i Lotteriet. Nu kan han købe gården. Han lover sin mor fra dags dato vil én være god mod alle mennesker. Men først vil han gøre kur til sin kusine. Det ville jo være rart at få en kone med til gården. Wulfdine giver efter for sin fars ønske og bryder med lærer Rørbye, som i mellemtiden har fået et godt øje til Frøken Ingelil (Inger Stender) Emanuel er blevet medlem af den fine borger-forening, og en festaften beslutter han, i sin lykkelige, overmodige stemning, at købe gården med det samme. Han mener, at han så kan dupere borgerskabet, som han inderst inde foragter. Men han opdager til sin store skuffelse, at gården er solgt til en anden. Knagsted fortæller sin ven Clausen, at det er ham der stod bag købet af gården. Han har nemlig arvet 10.000, som har lånt Fru Svendsen, for at hun kunne købe Møllegården. Emanuel er så opsat på at få gården, at han bryder med Wulfdine og gifter sig med fru Svendsen. Knud Rørbye får omsider øjnene op for, at Wulfdine er den rette for ham. Knagsted har på den måde spillet Vorherre og gjort alle parter lykkelige. Fru Svendsen har fået en mand, Emanuel bliver omsider ejer af Møllegården og Wulfdine forenes med sin lærer.
 


Medvirkende:
Anna Henriques-NielsenThummelumsens mor
Peter MalbergEmanuel Thomsen - 'Thummelumsen'
Sigurd LangbergJacob Henriksen - skolelærer
Lis SmedWulfdine - hans datter
Hans KurtKnud Rørbye, adjunkt
Richard ChristensenClausen - Overlærer
Axel FrischeKnagsted - toldkontrollør
Valdemar MøllerRedaktør
Marie NiedermannFru Heilbunth
Carl Viggo MeinckeKonsul Eriksen
Harald HolstFabriksejer Røssel
Gerda MadsenEnkefrue Svendsen
Aage FossMortensen - gårdskarl på Møllegården
Aase Creutz EngelhardtFru Oppermann, boghandlerske
Paul Holck HofmannHansen, hotelvært
Henry NielsenKoneliusen - ejer Møllegården
Elga Olga SvendsenEngeline, tjenestepige
Lillian Forum-HansenRikke, tjenestepige
Karl JørgensenGrev Rosenkalk til Lindenborg
Viggo WieheGodsejer Lunding
Bruno TyronTjener
Inger StenderIngerlil, Fru Heilbunths datter
Aage RedalLassen, sagfører
Helga FrierFru Lassen
Petrine SonneSladrekælling (med hørerør)
Katy ValentinGrevinden

Kredits:
InstruktionEmanuel Gregers
ManuskriptFleming Lynge
MusikKai Normann Andersen
DekorationerL. Mathiesen (Osvald L. Karms)
DekorationerChr. Hansen
KostumerInger Bjarne
TonemesterHenning O. Petersen
ScenografiSøren Bjarne
KlipValdemar Christensen
KlipCarl H. Petersen
OrkesterTeddy Petersen
FotografValdemar Christensen
ProduktionsselskabNordisk Film A/S
Instruktion assistentHagen Hasselbalch
Fotograf assistentIb Dam
UdlejningNordisk Film A/S
Efter roman afGustav Wied

Filmen har sidst været vist på TV:
16/7-2004 på DK4   klik for at se flere
28/3-2004 på DK4