Dirch Passer | |
Ove Sprogøe | |
Ebbe Langberg | |
Ghita Nørby | |
Annie Birgit Garde | |
Holger Juul Hansen | |
Birgitte Federspiel | |
Susse Wold | |
Hans W. Petersen | |
Keld Markuslund | |
Vivi Svendsen | |
Børge Møller Grimstrup | |
Alfred Arnbak | |
Emil Hallberg | |
Mogens Pedersen | |
Ernst Meyer | |
Hugo Herrestrup | |
Verner Tholsgaard | |
Peter Marcell |
Instruktion | Poul Bang |
Manuskript | Arvid Müller |
Musik | Sven Gyldmark |
Dekorationer | Otto Lund |
Dekorationer | Jørgen Krogh |
Kopi | Johan Ankerstjerne A/S |
Kostumer | Niels Holm |
Kostumer | Preben Birck |
Tonemester | Georg Jensen |
Make-up | Alice From Andersen |
Klip | Edith Nisted Nielsen |
Fotograf | Ole Lytken |
Produktionsselskab | Saga Studio |
Instruktion assistent | Solveig Ersgaard |
Script | Jette Kromann |
Scenemester | Herbi Gärtner |
Udlejning | Teatrenes Films-Kontor A/S |
Producent | John Olsen |
Regissør | Erik Larsen |
Efter skuespil af | Walter Brandon Thomas |
Kirke Eskilstrup Station |
Københavns Universitet |
Lindholm Gods |
Lokomotiv HTJ G625 |
Orupgård |
Ristorante Italiano |
Rundetårn |
Vraget Strand ved Sanddobbernes Camping |
18/2-2024 på TV2 Charlie klik for at se flere
31/12-2021 på TV2
31/12-2013 på DR 1 28/12-2013 på DR 1 17/12-2011 på DR 1 19/11-2011 på DR 1 1/1-2008 på DR 1 29/12-2007 på DR 1 25/4-2004 på DR 1 9/4-2004 på DR 1 |
Keith Keller skrev i Billedbladet i foråret 1959. "Da Frank Sinatra kom til lillebyen Madison, USA, med en lille armé af filmfolk for at indspille nogle scener til Some Came Running, syntes lillebyens befolkning, at dette var den helt store begivenhed. Sinatra lod dem tydeligt forstå, at for ham hørte oplevelsen ikke til de muntre. Han slog fremrakte autografbøger til side, og i den lokale bar mumlede han skældsord mod byen ned i sin whiskysjus." Da Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ebbe Langberg kom til lillebyen Kirke Eskildstrup ved Tølløse med en håndfuld filmfolk for at indspille et par scener til Charles tante, syntes lillebyens befolkning, at det var en helt hyggelig lille adspredelse i dagligdagen. Passer, Sprogøe og Langberg var tydeligt glade for, at de blev modtaget så velvilligt. Autograferne fik en ekstra krusedulle på halen i de fremrakte bøger, og på trinet foran købmanden delte Dirch Passer en appelsinvand med vejmand Andersens lille søn. Sådan er filmfolk lige som alle andre folk så forskellige. Typisk for danske filmfolk er det, at de som regel altid er ligevægtige, selv om nerverne også her kan stå på højkant, fordi der står store penge på spil, fordi kunstnere nu engang har kunstnertemperamenter, fordi film er en krævende kunst, selv når det drejer sig om en film over en folkekomedie som Charles Tante. Bortset fra Dirch Passer og Ebbe Langberg er personerne ikke de samme på Stig Lommers scene som i Sagas filmatisering. Heller ikke stykket er helt det samme. Børge Müller står for den ene fordanskning, broder Arvid for den anden. Filmudgaven afviger naturligvis mest fra den engelske original, idet filmens handling er henlagt til Danmark. På scenen muntrer Dirch Passer sig med parodier på en engelsk accent. Det har været svært for ham at holde aftenens teaterløjer uden for dagens filmsjov. Morsomt har det til gengæld været for de øvrige medvirkende at følge Passers improvisationer. Af og til har en improvisation kostet et par ekstra prøver. Instruktøren, Sagas direktør Poul Bang, har selv moret sig og tilgivet forsinkelserne. Ved andre lejligheder har Bang, en af de få danske instruktører, der er De's med sine skuespillere, vist, at han ikke holder på formerne - sådan at forstå, at han aldeles uforfængeligt har lyttet til råd og vink fra Passer og sine øvrige underordnede. Udeoptagelser til Charles Tante fandt bl.a. sted ved Det Kinesiske Tehus i Gurre og ved Dragsholm (Kilde: Billed-Bladet 29-1959). Atelieroptagelserne er blevet til i en af de kostbareste dekorationer, der nogen sinde er blevet opført hos Saga eller på noget andet dansk filmatelier. Charles Tante filmes i Eastmancolor. Preben Birch har sørget for kjoler og dragter til damerne Birgitte Federspiel, Ghita Nørby, Annie Birgit Garde og filmdebutanten Susse Wold, Marguerite Vibys datter. Man arbejder med et budget på omkring en million kroner. Indkasseringen af millionen og dens trillinger i fortjeneste indledes til efteråret. I sommeren 1959 optog man farvefilmen "Charles tante" - den gamle populære farce, som Dirch Passer havde så stor succes med på ABC-Teatret. Før optagelserne efterlyste Saga effekter fra 90ernes klunketid - alt fra aviser, familieportrætter i ramme, lomme- eller stueure, petroleumslamper, kunstgenstande, parasoller, klunkemøbler eller havemøbler fra 90erne. Der blev bl.a. lavet filmoptagelser til "Charles tante" i den idylliske park ved Orupgaard udenfor Nykøbing Falster og på Lindholm. Til filmen producerede man her en romantisk måneskinsscene med Dirch Passer og Susse Wold, som blev optaget i blændende sol. Foran kamera-linserne var anbragt gul-filtre som skulle give den rette måneskin-stemning. Alligevel havde skuespillerne det svært ved ikke at misse med øjnene i den fulde sol. Ved en anden optagelse af Dirch Passer på havegangen langs en lille sø måtte man have kameraet ud mellem sivene. Forinden måtte man sende fotografen ud uden kamera for at afprøve om det var bundløst mudder. Dirch Passer var iøvrigt en af den tids mest travle skuespillere med film om formiddagen, prøve på teater om eftermiddagen og teater om aftenen. En vittig person sagde, at han vel også kunne nå at gå med morgenbrød fra kl. 6-7. "Charles tante" var en dyr filmproduktion. Udgifter til råfilm (farvefilm) kostede alene omkring 100.000 kr., skuespillergager omkring 200.000 kr. foruden lønninger til teknikere, husleje, rejser, kostumer m.v. Alene Ghita Nørbys og Annie Birgit Gardes kjoler kostede 1.800 kr. stykket, hvilket var et anseeligt beløb i 1959 penge. I det samlede budget indgik at filmen skulle ses af mindst hver fjerde dansker for at balancere. Holbæk Amtstidende fortalte den 25. juni 1959 om optagelserne på Kirke Eskilstrup station, der i filmen "Charles Tante" hedder Krogerup. Der var adskillige tilskuere som tog forskud på den muntre film. Til formålet havde man lånt et par ældre jernbanevogne - den ene udstyret med salon med bl.a. fritstående lænestole og sofa fra DSB's museum. Og foran toget spændte man et lokomotiv af årgang 1898. Filmen foregår i 90erne og sceneriet var lagt så nær denne tid som muligt, men den hestetrukne jumbe, der brugtes i filmen havde gummihjul - og sådan var det ikke i 90erne. De lokale statister, der entrer den gode gamle salonvogn var Henning Sørensen, fru Dorthea Sørensen, fru Gurli Christensen og Ejnar Olsen. Som gæst hos Saga så man miss Lucille Murreay, USA. På Lindholm Gods ved Roskilde optog man bl.a. scenen, hvor den rigtige tante (Birgitte Federspiel) ankommer til godset og hvor den stoute kusk (Børge Grimstrup Møller) kører Landaueren op foran Godsets hovedtrappe. Landaueren var udlånt fra Ledreborg Slot, og det var vognmand Emil Olsen, Algade 19 i Roskilde, der havde stillet sine dejlige to sorte Oldenborgere til disposition. Lindholm Gods, som spiller en vigtig rolle i filmen, havde ikke en egnet park. Inden man fandt frem til Orupgaards parkanlæg på Falster havde man gennemsøgt det meste af Sjælland for at finde frem til den helt rigtige park. Med ved optagelserne på Falster var Dirch Passer, Ove Sprogøe, Ghita Nørby, Annie Birgit Garde, Ebbe Langberg, Birgitte Federspiel og Holger Juul Hansen. Filmholdet havde under optagelserne hovedkvarter på Industri-hotellet i Nykøbing F. Der blev arbejdet hver dag til kl. 16, hvorefter de skuespillere, der havde teatertjeneste i København kørte hjem for ud på natten at vende tilbage til Nykøbing F. En hel del optagelser foregik naturligvis på atelier. Blandt dem bl.a. scenen, hvor Annie Birgit Garde og Ghita Nørby skal komme ind gennem en dør, standse op og sige "Tit tit, god dag, her er vi igen" og derpå hilse på den tanteforklædte Dirch Passer, som Ove Sprogøe og Ebbe Langberg står med på trappen. Mange lag tante-kjole over det normale tøj tyngede og lunede under optagelsen. Dirch Passer havde endda et lag mindre på end i teater-versionen. Man fandt at det så sjovere ud, at publikum havde direkte kik til hans lange bukser. Ebbe Langberg og Ove Sprogøe skulle løfte Dirch Passer i vejret, men han var tung at bære på i studie-heden. Det fandt man udvej for med en høj taburet, der kunne genmmes under skørterne. Han havde så den at sidde på under optagelsen. Men på filmen ser det ud som om han bliver båret. Parken på Orupgaard rummer en lille kanal og også en smuk stenhøj. Filmselskabet havde fra København medbragt to bænke - en formet som en svane, der kaldtes for "ja-bænken", hvor frierier foregik mellem de implicerede og en der hedder "nej-bænken". Trods anstrengende vilkår for skuespillerne under optagelserne på Falster kunne Poul Bang fortælle, at det ikke var nødvendigt at placere dem på ja-bænken, da kontrakterne skulle underskrives. Christian Arhoff spillede rollen som Charley's Tante på Nygadeteatret i 1948-49, og var endda instruktør på forestillingen sammen med Helge Dahl. 10 år senere ville Stig Lommer sætte tanten op på ABC-teatret, igen med Arhoff i titelrollen - men det endte med at blive Dirch Passer der fik rollen. Dirch havde stor respekt for sine kollegaer, og var nervøs for om han kunne gøre det lige så godt som Arhoff. Det kunne han, og forestillingen blev en kæmpesucces, og medens den kørte blev den også filmmatiseret på Saga Film. |