BiografiBørge Robert Müller var søn af malermester Robert Emanuel Müller og hustru Johanne Elise Bernhardine Rasmussen. Han forlod mellemskolen som 14-årig og var derefter bud, malerlærling i sin fars firma, kontorvolontør, cigarhandlerekspedient og skuespillerelev (engagement ved Fredericia Sommerteater) inden han i 1929 begyndte at skrive for de københavnske revyer og fra 1931 også for film. I de følgende år blev det også til mange hele filmmanuskripter. Blandt andet skrev han sangtekster til film som "Mød mig på Cassiopeia", "Peters baby" og "Frøken Nitouche". Han arbejdede ofte i nært samarbejde med broderen Arvid Müller. Børge Müller skrev sammen med
Ludvig Brandstrup "Den mellemste køje" i 1936 og "Ud og kiggelytte" i 1939. I 1950erne skrev han bl.a. "Tømmerflåden" og "Skolekammerater" samt en række klassiske viser, der for de flestes vedkommende blev lanceret af
Osvald Helmuth, f.eks. "Brudens far" og "Hundrede mand og èn bajer". Børge Müller blev den 6. august 1939 gift i Søllerød Kirke med danserinde Kate Honore (03-04-1914)