Beskrivelse
I det gamle hæderkronede firma Løwe’s Damekonfektion en gros som indehaves af Poul Løwe (Svend Bille) er chefen i gang med at diktere et forretningsbrev til sin nydelige kontordame Grethe Grøn (Marguerita Viby) stilet til et af firmaets Malmø forbindelser. Poul Løwe er en ung, flot og indtagende mand desuden er han meget rig. Ingen af de to er blinde overfor den andens fortrædeligheder hvorfor det er svært for dem at koncentrerer sig om skriveriet. Der er bare det ved det, at Poul er gift. Han bliver netop mindet om dette ved at han modtager et postkort hilsen fra Berlin, hvor Mona, Fruen ( Beatrice Bonnesen) er nede for at deltage i en hundeudstilling med et af sine mange børn. ”Børnene” er nogle pragtfulde Gran danois hunde. Rigtige menneskebørn eksisterer nemlig ikke i Poul og Monas ægteskab, til gamle Oberst Løwes (Frederik Jensen) ærgrelse. Oberst Løwe, Pouls far elsker nemlig børn, bag hans ellers så bryske militærvæsen og stramme uniform banker et varmt og godt hjerte, der kun længes efter rigtig levende børnebørn. Han opsøger sønnen og giver luft for sin utilfredshed, og viser Poul sin nylig udarbejdede stamtavle over slægten Løwe, alle børnerige ægteskaber der har bidraget til slægtens vidneførsel. Skal nu Løweslægten uddø med Poul og Mona ?. Obersten skælder og smælder overfor sønnen, der forsvarer sig med at konen næsten aldrig er hjemme, og overhovet ikke intressere sig for andet end sine hunde. Journalist samfundet afholder forårsfest og kostumebal, og Poul har skaffet sig en billet fordi han vidste at Grethe Grøn skulle derhen. Herregud, Mona er jo i Berlin og en uskyldig flirt med den søde kønne kontordame skulle vel ikke betyde noget eller have nogle følger, men følgerne bliver værre end Poul og Grethe havde drømt om. De morer sig dog dejligt ved festen, Grethe har syet sig et henrivende barnekostume og Pouls let anfængelige hjerte flammer ved synet. De danser, ler, synger og drikker lidt for meget. For da de endelig skal bryde op har Grethe rent glemt at hun har givet Hannibal Petersen (Arthur Jensen) en ung kollega fra kontoret sin taske mens hun dansede, og i tasken ligger hendes gadedørsnøgle, og følgen af dette bliver at Poul og Grethe havner hjemme hos Poul i hans elegante villa. Grethe kan jo sove i hans gæsteværelse, herregud konen er jo ikke hjemme og hun behøver jo ikke at få noget at vide. Med et uskyldigt kys trækker Poul sig tilbage og Grethe låser døren til gæsteværelset og gå til ro. Til Pouls store rædsel står Mona pludselig næste morgen i hans soveværelse, hun er kommet hjem 2 dage før end han havde ventet hende, Obersten kommer også på besøg og sidder ved morgenbordet sammen med Mona og en rystende nervøs Poul, da katastrofen indtræffer, Grethe kommer løbende ned af trappen i sit barnekostume. Og kun Grethes åndsnærværelse redder situationen ”Papa” råber hun og kaster sig om halsen på den forvirrede Poul. Obersten favner ”Barnet” i sine arme, tænk hvilken lykke, Pouls datter, endelig er han blevet bedstefar, ganske vist er barnet uægte men pyt med det. Ja sådan går det til at Grethe pludselig bliver 13 år. Den lykkelige bedstefar overøser hende med gaver, mens Pouls nerver bliver mere og mere tyndslidte, hvornår vil svindlen blive opdaget, og da det endelig sker, sker det på en anden måde end han havde forventet. Grethe opdager nemlig at Mona bedrager sin mand, hun kærster med Kammerjunker Kaj Bender (Knud Heglund). Og Grethe der af hele sit hjerte elsker Poul ligesom hun føler at Poul gengælder hendes følelser beslutter at fortælle ham det. Grethe får kendskab til at Mona, under et påskud af en ny hundeudstilling tager til Malmø sammen med Kammerjunkeren, hun overtaler Poul og Obersten til at tage med til hotellet i Malmø hvor Mona og Kammerjunkeren har indlogeret sig, og dermed er Monas utroskab afsløret. Poul føler sig befriet nu da intet mere står i vejen for hans og Grethes kærlighed, den eneste der bliver bedrøvet er Obersten da han opdager at han alligevel ikke er bedstefar, men Grethe trøster ham med at hun nok hurtigt skal opfylde hans ønske.