BiografiEdouard Mielche, skuespiller, var søn af lektor Chr. Mielche og blev student i 1924. Efter uddannelse på Det kgl. Teaters elevskole debuterede han i maj 1926 på Dagmarteatret som Ferdinand i forestillingen "Flamme". Han blev på dette teater til 1930 og havde derefter gode læreår i provinsen hos Stabehl 1930-31 og hos Arne og Agnete Jensen 1931-34. Han havde især en lille privat succes som den forliebte Thomas Diareforius i "Den indbildt Syge" under
Poul Reumerts gæsteturné i 1932. Han var førstekraft på Aarhus Teater 1934-1944, hvor han bl.a. spillede Hjalmar Ekdal i "Vildanden", Osvald i "Gengangere", Fagin i "Oliver Twist" og Døden i "Det gamle Spil om Enhver". Det afgørende gennembrud fik han med en af sine meget få filmroller som sædelighedsforbryderen i "Affæren Birthe" og på teatret i 1943 med titelrollen i "Brand". Siden var han bl.a. ved Frederiksberg Teater, hvor han bl.a. spillede Elyot i "Privatliv". Han havde engagementer på Det ny Teater, Allé-Scenen samt på turneer og scener i provinsen. I 1956 havde han på Riddersalen stor succes i "Den sovende prins" og på samme teater i "Nøgen" og som den festlige købmand Corvius i "Volpone". Andre roller havde han i "Lukkede døre", "Næsehornet", "Den kinesiske mur" og i "Skoven" på Det ny Teater. Han havde sine sidste roller som Polonius i "Hamlet" på Allé-Scenen i 1963 og som Pave Pius XII i "Stedfortræderen" på Aarhus Teater i 1964. I sine senere år var han en meget anvendt iscenesætter, især af lystspil. Edouard Mielche var lærer ved De Frederiksbergske Teatres elevskole i årene 1945-1948. En ondartet stofskiftesygdom forandrede med årene hans udseende.