Henning Palner
Født: 18-7-1932 i Søborggaard sogn, København
Død: 20-12-2018 (86 år) Mindebog
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Henning Palner Billede af Henning Palner Billede af Henning Palner
Biografi
Henning Palner, skuespiller, fik en vidtfavnende karriere i den danske teater- og filmbranche. Efter en seminarieuddannelse læste han hos Arne Ole David og blev uddannet på Det Kongelige Teaters Elevskole 1957-1960. Allerede som elev debuterede han som Sylvius i "Som man behager" og som sønnen i "Juno og Påfuglen". Efter årene på elevskolen rejste han til Aalborg Teater, hvor han brød igennem i forestillinger som "Anna Sophie Hedvig", "Mutter Courage", "Gidslet" og "Mytteriet på Caine". Siden spillede han på stort set alle landets scener og var med på adskillige turneer. Han havde roller på Fiolteatret, Det Ny Teater, Scala, ABC Teatret, Grønnegårdsteatret, Blaksted Turneen, Det Danske Teater, Boldhus Teatret, ligesom han ikke mindst havde utallige opgaver på Folketeatret. Nogle af sine bedste opgaver fik han på Det Danske Teater f.eks. med titelrollen i "Don Juan" og konferencier'en i "Cabaret". Han var med til at åbne Strøghus Teatret i forestillingen "Bedrag" og han spillede den "anden" hovedrolle som Ford i "De lystige koner i Windsor" på Folketeatret. Desuden havde han bemærkelsesværdige roller som Jago i "Othello", som han spillede i et helt år, som Jean i "Frk. Julie" og som Jeronimus i "Jean de France". Han havde også en stor succes med forestillingen "Prøv det selv og nyd det" på Boldhusteatret, som han senere var på turné med. På Privatteatret spillede han biskoppen i farcen "Gud hvor de løber". Henning Palner optrådte også på revyscenen bl.a. som industrimanden Nils Foss i "Vi er jo alle sammen mennesker" på ABC Teatret, ligesom han var med i Cirkusrevyen i 1962. Det blev også til filmroller i adskillige film siden debuten i 1961 i "Jetpiloter". Han vil blive husket som bankmanden Viggo Svendsen i Støvfilmene og for sine roller i "Komtessen", "Sorte Shara", "Strømer", "Vinterbørn" og TV-serierne "En gang strømer" og "Bryggeren". Hertil kommer medvirken i en række af TV-teatrets og Radioteatrets forestillinger, ligesom han var oplæser af bøger i Danmarks Radio. Henning Palner indlæste gennem tiden omkring 200 lydbøger til bibliotekerne. I begyndelsen af 1978 blev Henning Palner valgt til formand for den nye forening "Sammenslutningen af Københavnske skuespillere", som blev stiftet på baggrund af uenighed om udsendelse af strejkevarsel. I de senere år rejste Henning Palner land og rige rundt som foredragsholder med "Muntre historier fra et langt teaterliv" og højt oppe i alderen lagde han dansk stemme til den gamle mand Carl Frederiksen i Disney's fantastiske animationsfilm "Op" fra 2009. Som 78-årig medvirkede han i Romeo og Julie-gendigtningen "Et stykke om forelskelse i livets efterår", der udelukkende havde ældre skuespillere på rollelisten. Henning Palner blev skilt i 1954 og blev den 2. november 1957 gift på Frederiksberg Rådhus med skuespillerinden Beatrice Palner, født Bendtsen. Senere var han i 1960erne gift med skuespillerinden Yvonne Ingdal.


Har medvirket i følgende 23 film:
Komtessen (1961)Torben Rytting - baron
Jetpiloter (1961)Jan - flyverløjtnant - Ras' bror
Sorte Shara - Alarm i Østersøen (1961)Skæg
Støv på hjernen (1961)Viggo Svendsen - Bankmand
Det støver stadig (1962)Viggo Svendsen - bankmand - nybagt far
Drømmen om det hvide slot (1962)Albert Wennerfeldt - greve
Vi voksne (1963)Johan
Støv for alle pengene (1963)Viggo Svendsen - bankmand
Slottet (1964)Bill - Bentes engelske ven
Passer passer piger (1965)Bankassistent Viggo Svendsen
Den røde kappe (1967)Hake
Bejleren - en jysk røverhistorie (1975)Røver Ole
Strømer (1976)Møller - kriminalassistent
Affæren i Mølleby (1976)Ditlefsen
Terror (1977)Direktør Ejlersen
Pas på ryggen, professor (1977)Kriminalassistent
Skytten (1977)Redaktion
Vinterbørn (1978)Læge
Olsen-banden går i krig (1978)Luftkaptajn
Vil du se min smukke navle ? (1978)Lærer Svendsen
Krigernes børn (1979)Borgmester
Et rigtigt menneske (2001)Forsberg
Solkongen (2005)Solkongen

Har medvirket i følgende 13 TV-serier:
Huset på Christianshavn (1970-1977) 84 Dyrlæge i Zoo
Strandvaskeren (1978) 2 William
Else Kant (1978)Overlæge
Ludvigsbakke (1978)Falkenberg
Vores år (1980) 2 3 Redaktør
D.A.S.K. (1981) 6 Bent Fubby
Familien Krahne (1982) 11 Julie lærer
Anthonsen (1984) 4 5 Håndværker
Een gang strømer (1987) 1 2 3 4 6 Palle Møller
Alle elsker Debbie (1988) 1 Lærer
Gøngehøvdingen (1992) 5 7 8 9 Artilleristen
Bryggeren (1996-1997) 3 Professor Gundelach
Hotellet (2000-2002) 33 Betjent

Har medvirket i følgende 4 revyer:
A.B.C. revyerne 1976
Cirkusrevyen 1962
Fiol Teatret 1967
Helsingør-Revyen 1960

Har lagt stemme til følgende 4 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Asterix og hans gæve gallere (1967)
Mesterdetektiven Basil Mus (1986)Jeronimus – Olivias far / Sherlock Holmes
Biler (2006)Sjanten
Op (2009)Carl Frederiksen