Beatrice Palner
Født: 31-1-1938 i Helsingør
Død: 4-4-2013 (75 år) Mindebog
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Billede af Beatrice Palner Billede af Beatrice Palner Billede af Beatrice Palner
Biografi
Beatrice Palner Bendtsen (mellemnavnet Palner tilføjet i 1973), skuespillerinde, der var datter af tjener Louis Kristian Andreas Bendtsen (f. 16-11-1902) og hustru Mary Varla Nielsen (f. 28-01-1913), debuterede allerede som 16-årig i Århus på Kay Abrahamsens turné med syngespillet "Tre små piger". Hun læste hos Søren Weiss og blev uddannet i 3 år på Det Kongelige Teaters elevskole, som hun afsluttede i 1959. Desuden fik hun sangundervisning hos Kristian Riis. Efter en periode på Århus Teater, hvor hun spillede fabrikantens datter i "Sommer i Tyrol" tog hun i 1961 til Stockholm, hvor hun på svensk spillede i "Ægteskabskarrusellen" inden hun atter vendte tilbage til den danske hovedstad. I 1962 havde hun den samme rolle på Herman Gellins turné. I årenes løb havde hun engagementer på de københavnske teatre, bl.a. Det ny Teater og overvejende ved Landsdels-scenerne og på provinsturnéer. I 1975 fik hun et seriøst gennembrud i "Satisfaction" på Boldhusteatret og i 1992 medvirkede hun i Det Danske Teaters opsætning af "Barselsstuen". Beatrice Palner medvirkede i talrige lystspil, farcer og cabareter. Hun medvirkede i revyerne bl.a. i Århus og Rottefælden i Svendborg og i 1977 optrådte hun også i Cirkusrevyen på Bakken bl.a. som en kvindelig trafikant. Allerede i 1953 havde hun sin første filmrolle i "Fløjtespilleren" under navnet Beatrice Bendtsen. Hun var ansat i en bagerforretning, da hun vandt denne filmrolle, som dette år var en af Rundskuehæftets gevinster. Beatrice Palner blev den 2. november 1957 gift på Frederiksberg Rådhus med skuespilleren Henning Palner og i 1961 medvirkede hun sammen med sin mand i "Støver"-filmene. Op gennem 1960erne og 1970erne var hun uden at hun havde de store roller med i 15 film, men alligevel blev der lagt mærke til hendes talent. Hendes sidste filmrolle var som pensionatsværtinde i "Lykken er en underlig fisk" fra 1989. Indtil midt i firserne optrådte hun jævnligt i både radio og TV. På TV medvirkede hun bl.a. i "Fjernsynet flimrer" (1974) og i tv-serien "John, Alice, Peter, Susanne og lille Verner" (1975), hvor hun spillede moderen i familien, der må flytte fra Nørrebro til betonslummen i forstaden. Hun blev i 1965 gift med musikeren Ole Nezer og sammen drev de flere beværtninger først på hjørnet af Løngangsstræde og Vester Voldgade siden i Århusgade på Østerbro og musikværtshuset Zieglers Hjørne på Frederiksberg. Hun arbejdede som tjener og entertainer i sin mands værtshuse. Deres søn Michael spillede Bertram i filmene "Kidnapning" og "Tre engle og fem løver" begge fra 1982. Beatrice Palner er begravet anonymt i ægtefællens gravsted - uden egen markering.


Har medvirket i følgende 19 film:
Fløjtespilleren (1953)En marketenderske
Kvindelist og kærlighed (1960)Stuepige
Støv på hjernen (1961)Lene Svendsen
Flemming på kostskole (1961)Sygeplejerske
Det støver stadig (1962)Lene Svendsen
Frøken Nitouche (1963)Skuespillerinde
Støv for alle pengene (1963)Lene Svendsen
Passer passer piger (1965)Lene Svendsen
Violer er blå (1975)Milles nabo
Den korte sommer (1976)Skuespiller
Blind makker (1976)Plejerske
Terror (1977)Schatz' mor
Pas på ryggen, professor (1977)Vred nonne
Du er ikke alene (1978)Fru Jensen
Vinterbørn (1978)Habibas veninde
Langturschauffør (1981)Brians mor
Kurt og Valde (1983)Fru Pedersen
Take it easy (1986)Bagerdame
Lykken er en underlig fisk (1989)Pensionatsværtinde

Har medvirket i følgende 8 TV-serier:
John, Alice, Peter, Susanne og lille Verner (1976)Alice
Fiskerne (1977)Andrea Povlsen
Matador (1978-1982) 3 Emilie, Ingeborgs veninde
Krigsdøtre (1981) 5
Klitgården (1985) 2 Lilly Lund
Bill og Daphne (1987) 1 Elev på køreskole
Far på færde (1988) 3 Fru Sørensen
Rejseholdet (2000-2004) 6 Ullas mor

Har medvirket i følgende 16 revyer:
A.B.C. revyerne 1972
Cirkusrevyen 1977
Dragør Revyen 1971 1973
Holstebro-revyen 1975 1987
Liseleje Revyen 1985
Molbo-Revyen 1971
Prater Revyen 1976
Randers Revyen 1978
Røde Kro Teater 1955
Skuldelev Revyen 1979 1980
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1969 1970
Tivoli Frihedens revyer - Århus 1965