Beskrivelse
Den stoute Axel Høegh (Carlo Wieth) er skovridder på godset Troldborg i Sydsjælland, hvor han bor sammen med datteren Anne (Astrid Villaume) der står for husførelsen, og sønnen Mogens (Poul Reichhardt) der forretter tjeneste som forstkandidat under sin fader ledelse, og som er forlovet med en ung pige, Ulla Krøyer (Lily Weiding), der er ansat på et Københavnsk Reklamebureau. Ullas søster Ida (Karin Nellemose) er gift med den bryske korrekturlæser Viktor Frandsen (Eyvind Johan Svendsen). Mandens beskedne løn i forbindelse med de stadig stigende priser på alt til at opretholde livet med, har gjort husførelsen til et mareridt for den myreflittige Ida, der hellere selv lider og undværer end udsætte sig for sin mands utøjlede vrede. Ægteparrets to børn den 13 årige Karen (Birthe Scharf) og den 10 årige Frederik (Anker Ørskov) nærer ligesom moderen stor respekt, ja ligefrem angst for deres tyran af en fader. Viktors broder den hjertensgode, noget forsagte Handelsrejsende Ove Frandsen (Ib Schønberg) der bor hos dem, men som så småt tænker på at gøre en forandring, han har trods sin generthed forelsket sig i Enkefru Danielsen (Erika Voigt) han kan heller ikke sige sig fri for broderens tyranni. Kun Viktors gamle barnepige Jomfru Madsen (Mathilde Nielsen) kaldet ”Mads” kan holde tyrannen stangen, hun kan ikke undgå at lægge mærke til det psykiske pres Viktor øver på sin familie, og hun fordømmer da også på sin egen robuste måde mandfolkene i almindelighed, og Viktor i særdeleshed. Da Viktors tyranni efterhånden udviklede sig på en måde så Ulla og Ove ikke længere kunne være vidne til den behandling Ida blev udsat for, især ikke da hendes helbred skranter meget, besluttede de i samråd med den tilkaldte Mogens, at få Ida sendt på et hårdt tiltrængt rekreationsophold for derigennem at genvinde sit helbred, og dels for at give Viktor en alvorlig lærestreg. Som tænk, så gjort. Modvilligt går Ida med på deres planer og tager ophold hos Mogens’s far og søster i den hyggelige og fredfyldte Skovridergård, hvor hun bliver tilset af den stedlige læge doktor Ullerup (Nicolai Neiiendam) der straks udfærdiger en lægeerklæring der på sin vis rummer en anklage mod Viktor. Han er ganske uvidende om at Ida er bortrejst, og som ved hjemkomst fra arbejdet finder hjemmet på den anden ende som følge af, at ”Mads” er flyttet ind i det Fransen’ske hjem for midlertidig at styre huset. Viktor bliver voldsomt ophidset over Mads’s tilstedeværelse, og han vil ikke tro hendes påstand om at Ida er rejst bort uden at give ham besked. Han tror at Ida er hos sin søster Ulla, og at det hele er et nummer der er lavet mod ham for at generer ham. Han tager afsted, som han siger for at hente Ida hjem, men stillet ansigt til ansigt overfor den kendsgerning, at hun virkelig er rejst bort, og da han modtager lægeerklæringen med den frygtelige anklage mod ham, falder han fuldstændig sammen. Den før så sikre tyran er nu et bundt dirrende nerver. Selvrandsagende erkender han, at hans opførsel overfor Ida ikke har været som den burde være, og værre bliver det da han erfarer at det påtænkte giftermål mellem Ove og Enkefru Danielsen er gået i vasken grundet hans utidige indblanding. Ganske vist prøver han at opretholde herskertonen overfor børnene og ”Mads”, men da ”Mads” giver ham rådt for uforsødet, og gennem praktiske eksempler viser hvor stort savn Ida efterlader sig, disse påmindelser undlader ikke at gøre et stærkt indtryk på ham, hans tyranniske regime er slut. Nedbrudt og nærmest lammet og uvidende om Ida’s skæbne og opholdssted slæber han sig gennem sin dagligdag. Børnenes berettigede harme over hans hidtidige opførsel overfor moderen og deres skræk for ham i almindelighed forvandles, gennem hans totalt ændrede optræden, til efterhånden at være oprigtigt medfølelse. Dette, og en ubeskrivelig længsel efter moderen får omsider Karen til at foretage et skridt, der på afgørende måde griber ind i de bestående tilstande. Ida og Viktor finder atter hinanden takket været deres lille tapre datter, og hvem der glæder sig allermest er ”Mads” der gjorde sit til Tyrannens Fald.