Vi som går køkkenvejen
Komedie. 2/2-1953
104 min. Sort/hvid.

Beskrivelse
Den meget unge, smukke fabrikantdatter Helga (Birgitte Reimer) lever et sorgløst og indholdsløst liv i sus og dus sammen med sine jævnaldrende venner og veninder, en aften hvor de har en munter komsammen i fabrikantens (Ib Schønberg) velhavende elegante Strandvejsvilla, opstår der en livlig diskussion mellem deltagerne, om de unge pigers fuldkomne mangel på huslige evner og pligter. Helgas hidtil foretrukne kavaler Jørgen (Henrik Wiehe) er særlig udfordrende. Helga bliver meget irriteret på ham, måske ikke mindst fordi han flirter voldsomt med en af hendes veninder (?) så hun vædder om, at hun kan klarer sig et helt år som husassistent uden økonomisk hjælp hjemmefra. Dermed vil hun vise Jørgen og de andre, at hun kan stå på egne ben, ingen af forsamlingen tror imidlertid på det, men for Helga er det pludseligt blevet dyb alvor. Vi følger nu hendes oplevelser i forskellige pladser, hvor den forkælede overklasse pigebarn lærer tilværelsen at kende fra en helt ny vinkel. Hendes første plads er i provinsen hos et ægtepar med tre børn (Preben Thyring, Jørgen Thyring og Jeanette Døllé). Manden (Gunnar Lauring) er en forsumpet ”Salgschef” og hans kone (Karin Nellemose) en uduelig husmoder med fine fornemmelser. Selvom Helga slider tappert i det fra morgen til aften varer det dog ikke længe før fruen jager hende af pladsen. Helgas næste ”Herskab” er den koleriske redaktør Sort (Johannes Meyer). Han er sit blads humorist, men tyrannisere sine omgivelser og i særdeleshed sin stakkels kone (Anna Henriques-Nielsen). Den nye husassistent agter imidlertid ikke at lade sig undertrykke, og snart slår der gnister i deres omgang, resultatet udebliver heller ikke, Helga ryger ud med et ordentligt rabalder. Omsider havner Helga som stuepige på godset ”Lykkesgave” som ejes af godsejer Bech (Svend Methling) her finder hun sig efterhånden godt tilrette. Den digre og skikkelige kokkepige Laura (Inger Lassen) hjælper hende over de første vanskeligheder. På godset er også ansat en flot ung Chauffør Hans Frigaard (Bjørn Watt Boolsen) som omgiver sig med en vis mystik. Helga er ikke blind for hans charme, men det er godsejerens datter Lotten (Lise Ringheim) heller ikke. Den rapmundede Lotten volder i det hele taget Helga en del bryderier, hun får også besvær med Lottens gifte søster (Vera Gebuhr) og dennes frit opdragne lille søn Povl (Jens Meincke). Nu får Amor travlt med at drive sit kække, kåde spil på ”Lykkesgave” ikke blot mellem Helga og Chaufføren, men også for kokkepigen Laura, hun har længe været forelsket i landsbyskrædderen Opdal (Ove Sprogøe). Helga intrigerer meget snedigt så at de to omsider forenes og der bliver også et par ud af køkkenpigen Olga (Kirsten Rolffes) og gartneren Andreas (Keld Markuslund) men alt er dog ikke lykke og lutter idyl. For pludselig dukker Jørgen og andre af Helgas tidligere omgangskreds uventet op. Da komedien går op for Hans Frigaard føler han sig ført bag lyset, og historien tager en dramatisk vending, men hun fårdog raget kastanierne ud af ilden. Med et nyt syn på tilværelsen vender Helga hjem til villaen på Strandvejen. Hun har ikke alene vundet sit væddemål, men hun har også fået den mand hun elsker.
 


Medvirkende:
Birgitte ReimerHelga
Ib SchønbergHendes far
Ellen Margrethe SteinTanten
Henrik WieheJørgen
Henning MoritzenDick
Jytte GrathwohlGrethe
Jytte IbsenNina
Anne ArntzLisbeth
Bent ChristensenErik
Gunnar LauringSalgschefen
Karin NellemoseFruen
Johannes MeyerRedaktør Sort
Anna Henriques-NielsenFruen
Svend MethlingGodsejer Bech
Agnes RehniFru. Bech
Lise RingheimLotten
Vera GebuhrFru. Bewer
Jens MeinckeLille Povl
Inger LassenLaura
Kirsten RolffesOlga
Keld MarkuslundAndreas
Bjørn Watt BoolsenHans Frigaard
Ove SprogøeOpdal - skræder
Gabriel AxelProfessor
Otto DetlefsenInkassator
Preben ThyrringSalgschefens søn
Jørgen ThyrringSalgschefens søn
Janette DølléSalgschefens datter
Gudrun Ringheim
Sinne Grøndahl
Karl SteggerPatient hos tandlæge

Kredits:
InstruktionErik Balling
ManuskriptLeck Fischer
MusikHans Schreiber
DekorationerKai Rasch
KostumerInger Bjarne
TonemesterJens Egil Hansen
ProduktionslederJohn Hilbard
SangteksterErik Balling
Make-upSonja Jensen II
KlipCarsten Dahl
FotografPoul Pedersen
FotografVerner Jensen
ProduktionsselskabNordisk Film A/S
UdlejningNordisk Film A/S
Efter roman afSigrid Boo

Lokationer:
Arne Jacobsen Tankstation i Skovshoved
Iselingen Gods