Beliggenhed:, 4760 Vordingborg

Hovedbygningen, der ser italiensk ud, består af et højt midterhus med dekorative fremspring og højt tårnspir samt lave sidefløje - alt kalket hvidt. Bygningerne er opført 1802 og formentlig med brug af materialer fra Vordingborg Slot. En restaurering eller snarere ombygning fandt sted i 1874 og spiret er først opsat 1920.

Iselingen Gods ved Vordingborg blev grundlagt af schweizeren Reinhard Iselin, som var blevet storkøbmand i København. Han blev baroniseret i 1776 og overtog samme år Vordingborg Slot og dets ladegård. Han oprettede først godset Rosenfeldt. Reinhard Iselin havde to døtre og bestemte at oprette et stamhus for hver af dem, og herved blev Iselingen Gods til. I 1803 solgtes begge godser samlet til brygger Jens Lind, der næsten omgående videresolgte til et københavnsk konsortium, og et af dets medlemmer J.M. Aagaard købte snart sine medinteressenter ud. Han overlod Iselingen Gods til sin søn H. Halling Aagaard, som var en dygtig og fremadstræbende landmand og iøvrigt også stærkt kulturinteresseret. Halling Aagaard døde i 1867, hvorefter hans svigersøn Martin Hammerich fik overdraget godset. Også i hans tid var Iselingen et kulturelt samlingssted. Sønnen Johannes Hammerich, som fik godset i 1905, solgte det efter syv års forløb til C. Moresco, men heller ikke han eller næste ejer igen havde ejendommen i ret mange år. I 1923 købtes den af P. Lind og blev siden overdraget til dennes datterdatter, grevinde Tove Ahlefeldt-Laurvig.


Billedet er taget af WILK-1102.

Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Vi som går køkkenvejen (1953)