Henrik Wiehe
Født: 9-2-1927 i Frederiksberg
Død: 1-7-1987 (60 år)
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Henrik Wiehe Billede af Henrik Wiehe
Biografi
Henrik Rosing Wiehe, skuespiller, var søn af grosserer Niels Otto Rosing Wiehe (16-12-1897 - 04-06-1948) og hustru Eva Reventlow (26-12-1901). Med de fornemme gamle skuespillere Michael Rosing og Michael Wiehe som forfædre var Henrik Wiehe's livsbane allerede tidligt udstukket. Han læste hos Holger Gabrielsen og Hans Egede Budtz og blev uddannet på Århus Teater 1946-1949. Han spillede her bl.a. den unge sabotør Jørgen i "Silkeborg". Derefter havde han engagement i København ved Folketeatret 1949-50, Det ny Teater 1950-55, ABC-Teatret og Det ny Scala 1955-56 og Allé-Scenen 1956-57. Desuden havde han engagementer på Aveny Teatret og på Fiol Teatret. Fra teaterverdenen husker man ham for glimrende roller i "Clerambard", "En duft af honning" og "Her går det godt". I 1960erne havde han mange teaterroller primært i lystspil og revyer, bl.a. medvirkede han i farcen "Ælskov" og i "Det lille thehus". Især blev hans navn kendt som filmcharmør i forbindelse med 1950ernes danske filmkomedier. Han medvirkede bl.a. i filmene "Blændværk", "Vi, der går køkkenvejen", "Færgekroen" og "Baronessen fra benzintanken". Han havde talrige TV- og radioroller. Bl.a. huskes han som studenten i TV-Teatrets produktion af Soya's "Parasitterne" i 1960. I begyndelsen af 1960erne dannede han par med skuespillerinden Ghita Nørby og var senere gift med skuespillerinden Lene Vasegaard.


Har medvirket i følgende 25 film:
Susanne (1950)Block
Som sendt fra himlen (1951)Præst
Bag de røde porte (1951)Jennys ven
Vi som går køkkenvejen (1953)Jørgen
Det gælder livet (1953)Kurt Rosing
Mod og mandshjerte (1955)Willy - hans søn
Blændværk (1955)Børge Rasmussen - mekaniker
Hvad vil De ha' ? (1956)Kunde i fiskeboghandlen
Færgekroen (1956)Johan Ranggaard - ejendomsmægler
Skovridergaarden (1957)Finn Larsen - deres søn
Soldaterkammerater (1958)Smith - korporal
Far til fire på Bornholm (1959)Allan - skuespiller
Baronessen fra benzintanken (1960)Henning Rabenfeldt - godsbestyrer
Min kone fra Paris (1961)Erling - sagfører
Det støver stadig (1962)Parco Johansen - charmør - brugtvognshandler
Dronningens vagtmester (1963)Junker Rud
Slap af, Frede (1966)Spion, der spiser spaghetti
Jeg er sgu min egen (1967)Nærgående bilist
Martha (1967)Styrmand
Det kære legetøj (1968)Alfred
Mig og min lillebror og storsmuglerne (1968)Aksel Hansen
Mig og min lillebror og Bølle (1969)Hansen - chauffør
Og så er der bal bagefter (1970)Peter - skuespiller
Olsen-bandens store kup (1972)Charmetrold i flyet
Mafiaen - det er osse mig (1974)Abduls tolk

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Huset på Christianshavn (1970-1977) 7 Gæst danser tæt med Rikke

Har medvirket i følgende 4 revyer:
A.B.C. revyerne 1955 1956 1961
Nørrebros Teater 1955

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Barbara (1961)Søofficer