Carl Lundbeck
Født: 11-5-1887 i København
Død: 5-12-1958 (71 år)
Gravsted: Sundby Kirkegård - Kbh

Billede af Carl Lundbeck Billede af Carl Lundbeck
Biografi
William Carl Lundbeck, der var søn af cand.mag., museumsdirektør og professor ved Zoologisk Museum William Lundbeck og hustru Betty Hanne Caroline Wildner, debuterede i 1908 hos fru Helvig Jakobsen. Efter flere år i provinsen kom han til København, hvor han optrådte på flere københavnske scener, deriblandt både Det ny Teater, Casino, Vinterpaladset, Allé-Scenen samt Røde Kro Teater. Det var især i det komiske fag han gjorde sig gældende. I sæsonerne 1921-1924 fremstillede Carl Lundbeck på det daværende Thalia-Teater Baron Gyldenspjæt i en serie forestillinger og vandt på denne figur stor popularitet. Senere var han først og fremmest knyttet til provinsturnéer. I 1931 optrådte han i Nykøbing F. revyen med "Loppen Ferdinand". I nogle år ledede han Skovbakken i Aalborg. I 1940erne drev han sammen med skuespilleren Harris Wessmann Svendborg Sommerteater i 7 sæsoner, hvorefter sidstnævnte overtog det alene og ledede stedet i mange år. I 1948 fejrede han sit 40 års scenejubilæum på Svendborg Sommerteater. I de sidste 8 år forhindrede en nervelammelse ham helt i at optræde. Carl Lundbeck blev den 9. september 1917 gift i Sankt Nikolaj sogn i Holbæk med skuespillerinden Marie Elisabeth Gillesberg (f. 07-09-1897). Parret blev i 1923 skilt og Carl Lundbeck blev siden gift med skuespillerinden Agnes Lundbeck (17-03-1900 - 29-03-1975).


Har medvirket i følgende 10 film:
Livet paa Hegnsgaard (1938)Ræber - slagter
Vagabonden (1940)Arrestforvarer
Niels Pind og hans dreng (1941)Gårdejer
Tag til Rønneby kro (1941)Teglværksejer - gæst ved keglebanen
Afsporet (1942)Tjeneren
Søren Søndervold (1942)Dam - grosserer
Elly Petersen (1944)Tjener I kaffebar
I gaar og i morgen (1945) 
Historien om Hjortholm (1950)Kortspiller
Lyntoget (1951)Gårdmanden

Har medvirket i følgende 3 revyer:
Gillelejerevyen 1939
Nykøbing F. Revyen 1931
Røde Kro Teater 1927

Har medvirket i følgende 1 stumfilm:
En Mesalliance (1912) 

Har arbejdet med følgende 4 revyer:
Hvem - Hvad - Hvor ? (1943)Direktion
Er du frisk? (1944)Direktion
Lys over land - Svendborg Sommerrevy (1945)Direktion
Svendborg Sommerteater - Rottefælden (1948)Direktion