Biografi
Gustav Johannes Wied, forfatter og samfundsrevser, der var proprietærsøn fra Lolland, blev boghandleruddannet i København og havde spredte beskæftigelser som f.eks. skriver og huslærer på godset Overgaard ved Mariager Fjord inden han som 28-årig tog studentereksamen på kursus. Året efter blev han cand.phil. og udsendte en pseudonym pjece i anledning af afsløringen af kultusminister Jakob Scavenius' bordelbesøg - den rummer i kim den spænding mellem kønsforskrækket forargelse og fascination af grotesk livsudfoldelse. Han debuterede i 1889 med bogen "En Hjemkomst" og svagheden for det skandaløse præger hans værker allerede fra hans debut. Han var kendt som en samfundsrevser og benyttede enhver lejlighed til at spidde adel og borger, præster og bønder. I 1892 fik han 14 dages fængsel for litterær usædelighed i avisfortællingen "De unge og de gamle", hvori han skildrer en ældre tjenestepiges nærgående omgang med en tiårig dreng. Gustav Wied har skrevet digte, skuespil og de såkaldte satyrspil, som var en fornyelse af den danske litteratur. Hans største satyrspil "Dansemus" blev udgivet i 1905. Romanerne "Slægten" og "Fædrne æde Druer" er begge filmatiseret, den sidstnævnte under titlen "Sort høst". Bortset fra teaterstykket "Skærmydsler" er hans populæreste værker romanerne "Livsens Ondskab" (1899) og "Knagsted" (1902), hvori hans satire og kyniske humor rigtig kommer til udtryk. I hans sidste år blev hans indtægter mindre, og han led af kraftige mavesmerter. Han begik selvmord i 1914 ved at indtage en dødelig dosis cyankalium. I 1896 blev han gift med Alice Tutein (1869-1958).

Bøger om Gustav Wied:
"Gustav Wied - den mangfoldige digter" af F.J. Billeskov Jansen