Aase Creutz Engelhardt
Født: 1-3-1905 i København
Død: 24-8-1989 (84 år)
Gravsted: Hellerup Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Biografi
Aase Engelhardt (døbt Aase Creutz Hindborg) var datter af tegner Poul Aage Hindborg og skuespillerinden Sigrid Creutz Hindborg. Hun medvirkede under sit pigenavn Aase Creutz-Hindborg i Montmartre-Revyen Cocktail på Montmartre Teatret i 1928, men det blev modeverdenen der blev hendes skæbne. Som ganske ung blev hun uddannet som svømme-, danse- og gymnastiklærerinde og hun var i slutningen af 1920erne bl.a. i Paris for at hente de sidste dansenyheder hjem. Derefter gik hun over i mannequin-faget og var i over 40 år aktiv model i dagblade, ugeblade og ved rundrejser og forevisninger af tøj overalt i landet. Aase Creutz Engelhardt har således medvirket i opvisninger på små stadshoteller i provinsen og på Wivex i København, hvor modetøjet blev vist frem til tonerne af husets underholdningsorkester indimellem te-dansanterne. Usædvanligt for faget fortsatte Aase Creutz Engelhardt arbejdet som model langt op i 1960erne.


Har medvirket i følgende 1 film:
Thummelumsen (1941)Fru Oppermann, boghandlerske