Biografi
George Schneevoigt (Fritz Ernst Georg Schneevoigt - tog navneforandring 28-05-1943) var søn af artisten Hermann Friedrich Fischer (Fritz Ernst Fischer-Schneevoigt) og den finske kunstfotograf Siri Alina Schneevoigt (04-08-1870 - 09-11-1946). Som 14-årig rejste han med sin mor til Berlin og allerede i sine skoleår fik han en brændende interesse for teatret. Han lod sig uddanne som fotograf og læste hos den store karakterskuespillerinde Tilla Durieux og hos Ludvig Hartau. George Schneevoigt debuterede som skuespiller 19 år gammel på Neues Schauspilhaus i Berlin hos Max Reinhardt i Bjørnsons "Over evne". I Berlin traf han sin sin kommende hustru, malerinden Tilly von Kaulbach. Da han vendte hjem til Danmark ved første verdenskrigs begyndelse i 1914 startede han sammen med sin ægtefælle sit eget filmselskab Kaulbachs Kunstfilm. Selskabet fik dog ingen lang levetid og filmtitlerne "Skelethånden", "De mystiske Z-stråler", "Dykkerklokkens hemmelighed" og "Kong Alariks gravkammer" var ikke dem som kom til at præge hans senere arbejder. Det gjorde derimod de følgende læreår, da han blev ansat som instruktør og fotograf hos Nordisk Film i 1915 og kom til at arbejde sammen med Carl Th. Dreyer. Han blev højt berømmet for sin indsats, da han fotograferede "Blade af Satans bog" i 1920 og "Du skal ære din hustru" i 1925. Også Dreyers film "Præsteenken" og "Der var engang" er fotograferet af Schneevoigt. I stumfilmens sidste år var han filminstruktør, da han i Lapland filmatiserede professor J.A. Friis' roman "Lajla". Som stumfilmsinstruktør var han tilknyttet Nordisk Film, hvor han iscenesatte over 100 stumfilm og desuden var han tilknyttet Svensk Filmindustri og UFA. I 1931 optog han talefilmen "Eskimo" og samme år var han instruktør og primus motor bag Nordisk Films debut som tonefilmselskab med "Præsten i Vejlby" og "Hotel Paradis". Senere fulgte "Kirke og Orgel" og en lang række lystspil op gennem 1930'erne. Bedst held havde han med de litterære arbejder og mindre held med lystspil som "Skal vi vædde en million" og "De blå drenge". Han levendegjorde borgerlige danske miljøer i "Champagnegaloppen" fra slutningen af 30erne og "Jeg har elsket og levet" fra 1940. I 1942 iscenesatte han sine sidste film for Nordisk Film "Tordenskjold går i land" og "Alle mand på dæk". Georg Schneevoigt blev ofte kaldt "stumfilmveteranen". George Schneevoigt blev den 23. februar 1915 gift i Oslo med danserinden og skuespillerinden Henriette Mathilde Frederiksen Kaulbach, kaldet Tilly (08-08-1874 - 01-06-1966).