Biografi
Jesper Frederik Marius Jensen, skuespiller, der var søn af inspektør F. C. Jensen og hustru Marie Høybye, var oprindelig urtekræmmersvend. Han debuterede på traktørstedet Rosenlund i Randers ved Spiers Teaterselskab den 23. juni 1881 som Améde i den franske farce "Urmagerens hat". Få dage efter var han med i Randers Sommerrevy 1881 "Ridderen af Randers Bro". Efter et par sæsoner i provinsen optrådte han første gang i København på Frederiksberg Morskabsteater i 1884 i komedien "Robert og Signe". Han fik sin første revyrolle i "Sommerrevyen 1886" og fortsatte på Morskabsteatret indtil 1892, hvor han blev engageret på Nørrebros Teater. Frederik Jensen blev snart dansk revys mest betydningsfulde revykunstner og tegnede i mere end tredive år dette teaters kunstneriske profil. Allerede i 1892 brød han for alvor igennem som Lunte Aftenstjerne i revyen "Kjøbenhavn N" med viserne "Drej om ad Lille Kongensgade", "Stop nu lidt, Smit" og ikke mindst "Frederik er du oppe". Han var med Vilh. Petersens selskab på Tivoli Teater i Oslo i juli-august 1891. I 1890erne var han makker med skuespilleren William Gerner (09-09-1862 - 31-10-1899) og de blev sammen revyhistoriens første store komikerpar. I "Taksameterkuskens datter" skabte han i 1901 på Nørrebros Teater en af sine fantastiske roller som den evigt smørrebrødsspisende og erotisk opstemte varietédirektør Ferdinand Dille. I forestillingen sang han visen "Den gamle varieté". Frem til 1926 var Frederik Jensen den førende stjerne på Nørrebros Teater og sammen med forfatteren og visedigteren Anton Melbye var han direktør for teatret fra 1911-1920. I Sommerrevyen 1915 på Frederiksberg Teater og Nørrebros Teater sang han visen "Tre høje konger på rad". Visens baggrund var kongemødet i Malmø i december 1914, hvor Danmarks Christian d. 10., Norges Haakon d. 7. og Sveriges Gustav d. 5. drøftede Nordens neutralitet i forbindelse med 1. verdenskrigs udbrud. I årene 1920-1926 virkede han både som skuespiller og sceneinstruktør. Frederik Jensen brillerede i sine store roller, f.eks. som Stork i "Barn i Kirke", teaterdirektøren i "Erik Ejegods Pilgrimsfærd", skrædder Vipperup i "Ebberød Bank" og i "Den trætte Teodor", som senere blev filmatiseret. Gennem nogle år havde han et morsomt samspil med komikeren Christian Møllback. Da interessen for udstyrsrevyen begyndte at slå igennem forlod han i 1926 scenen på Nørrebro med rollen som den gamle skuespiller i "Fars pige" og optrådte derefter freelance som gæst i provinsen og på københavns revyteatre. I 1926-1927 gav han gæstespil på Casino og var ved Scala Teatret 1927, Folketeatret 1929-1930, Betty Nansen Teatret og Co-Optimisterne 1930-1931. Han var ubetinget landets førende revyskuespiller og var for klog til at lokkes til at spille Holberg-roller på trods af fristelser fra Det Kongelige Teater. Han fejrede sit 50-års jubilæum ved gæstespil i Oslo i 1931 og vendte tilbage til Nørrebros Teater, hvor han som 70-årig optrådte sidste gang den 18. december 1933 som hofglassliberen i "Jomfruburet" - en rolle han også havde spillet på Casino i 1928. Han lod sig indfange af filmen og debuterede i 1908 i stumfilmen "Barn i kirke". Ialt medvirkede han i ca. 15 stumfilm fra 1908 og frem. Han gav i 1922 Mr. Micawber i Charles Dickens "David Copperfield" en strålende udforming og blandt hans øvrige kendteste film er "Livets karneval" fra 1923 og "Lille Dorrit" fra 1924. Han nåede inden sin død at medvirke i en række lystspilfilm, bl.a. "Skal vi vædde en million" fra 1932, hvor han spillede sammen med Marguerite Viby. Det gjorde han også i filmen "Tretten år" samme år, hvor vi husker sangen "Højt at flyve, dybt at falde", som de sang sammen. Frederik Jensen mistede alle sine penge ved Landmandsbankens krak i 1924. Frederik Jensen blev den 25. februar 1888 gift i Sankt Hans Kirke i Odense med skuespillerinden Anna Bjerregaard Jensen (06-05-1853 - 01-05-1929)