Den lille havfrue
Langelinie
2100 København Ø

Den lille Havfrue ved Langelinie i København.
Skulpturen er lavet af billedhuggeren Edvard Eriksen og blev opstillet den 23. august 1913.


Den lille havfrue blev fremstillet i 1913 af Edvard Eriksen. Initiativtageren til statuen var brygger Carl Jacobsen, der havde hentet inspiration fra H.C. Andersens eventyr. Sejlivede rygter ville vide, at modellen til statuen var en primaballerina fra Det Kongelige Teater, men i virkeligheden var det Eriksens hustru, der sad model. Den 25. april 1964 havde ukendte personer savet hovedet af Den lille havfrue. "Havfruemordet" vakte international opsigt og udtalt forargelse i Danmark. Statuen synes at virke som en magnet på hærværksmænd, hun har bl.a. fået savet en arm af og er blevet overhældt med maling. I 2003 blev hun ligefrem sprængt i havnen og måtte atter repareres. Den lille havfrue er Københavns absolut største turistattraktion.

Kilde: Danmarkshistoriens steder





Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Sol over Danmark (1936)
Wienerbarnet (1941)
Bundfald (1957)
Forelsket i København (1960)
Reptilicus (1961)
Løgn og løvebrøl (1961)
Pigen og millionæren (1965)
En ven i bolignøden (1965)
Slap af, Frede (1966)
Hopla på sengekanten (1976)
Olsen-banden går i krig (1978)
Walter og Carlo i Amerika (1989)
Krummerne (1991)