Inga Løfgren
Født: 9-3-1913 i København
Død: 26-9-1967 (54 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Inga Løfgren
Biografi
Inga Alexandra Løfgren, skuespillerinde, der var datter af skræddermester Hans Løffgreen, blev uddannet hos Jonna Beitzel i København fra 4-års alderen. Hun var oprindelig danserinde og havde i en årrække rollen som Columbine på Tivolis Pantomimeteater. Endvidere var hun med Dayelma-Ballet i Frankrig og Tyskland. Siden søgte hun til scenen og spillede bl.a. i Nykøbing F.-revyerne, hvor hun i 1945 optrådte i Gerda Christophersens revy sammen med Elga Olga i duetten "Swingpjatterne". Hun havde bl.a. engagementer på Apollo Teatret og Odense Teater, ligesom hun medvirkede i en række forestillinger på Røde Kro Teater. Desuden optrådte hun på talrige varietéer som Montmartre og Columbus. I sine sidste år optrådte hun ofte i Toni Rodians kabaret. Hun medvirkede i Kay Abrahamsen Turnéens forestilling "Dollarprinsessen" og gennemførte sin rolle ved landspremieren i Slagelse. Kort efter blev hun indlagt på Centralsygehuset i Slagelse, hvor hun døde. Inga Løfgren blev den 22. februar 1936 gift på Københavns Rådhus med direktør Rudolph Maurice Gellin (f. 07-04-1893). Sammen drev de i slutningen af 1930erne firmaet "Inga-Strømpen". Senere blev hun den 12. maj 1939 gift på Gentofte Rådhus med grosserer Svante Perssen (f. 03-06-1898) og i et endnu senere ægteskab med stempelfabrikant Poul Jørgensen.


Har medvirket i følgende 4 film:
Lån mig din kone! (1957)Fru Thomsen
Pigen og vandpytten (1958)Costumieren
En ven i bolignøden (1965)Ansat hos Clausen
Een pige og 39 sømænd (1965)Sekretær

Har medvirket i følgende 12 revyer:
Cirkusrevyen 1941
Montmartre, Frederiksberg 1939
Nykøbing F. Revyen 1935 1945 1964
Nørrebros Teater 1955
Røde Kro Teater 1952 1953 1954 1955
Valencia 1940
Varieté Ritz 1941