Bryggeren
4. 1844 - 1847
1996 DVDVHS
Beskrivelse
J. C. Jacobsen (Jens Jørn Spottag) udvider med en lagerkælder under Københavns Vold. Uden for volden, lige ved Vesterport er forlystelsesparken, Tivoli netop indrettet. J.C. påbegynder bygning af sit nye bryggeri i Valby, som han kalder Carlsberg efter sin søn. Lille Carl (Mikkel Meyer/Dennis Pedersen) ser dog ikke meget til sin far, som rejser meget og arbejder konstant. Til gengæld er der ingen grænser for J.C. 's ambitioner på sønnens vegne. Det kan ikke gå stærkt nok med at lære ham at tale, svare høfligt og sige goddag. Og når den travle far kommer hjem midt om natten, vækker han drengen for at høre ham i tabeller, græsk mytologi, og hvad der ellers hører almen dannelse til. Lauras fætter, Frantz Djørup, (Lars Kaalund) har lejet sig ind i et par værelser i Gothersgade hos kogekonen Madam Mangor (Bodil Udsen), som kort tid efter får udgivet den første kogebog i Danmark hos C.A. Reitzel (Henning Moritzen). Gennem artillerikaptajnen A.F. Tscherning (Erik Wedersøe) stifter J.C. og Laura bekendtskab med nogle af guldalderens store kunstnere og tidens fremsynede erhvervsfolk.