Gerz Feigenberg
Født: 28-5-1956 i København
Død: 2-5-2011 Mindebog
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Biografi
Gerz Feigenberg, skuespiller, sceneinstruktør, forfatter og dramatiker, var født ind i teaterverdenen som søn af teaterchef Meïr Feigenberg og skuespillerinden Pia Ahnfelt-Rønne. Han blev uddannet som skuespiller ved skuespillerskolen på Aarhus Teater i 1981 og kom siden til også at instruere flere sceneopsætninger bl.a. på Bådteatret. Han debuterede som romanforfatter i 1980 med samtidsskildringen "Du skal ikke skånes", der i 1982 blev fulgt af "Verdens største mand" med det typiske rejsetema, der også ligger under den fantasifulde roman "Grimmsburg" fra 1993. Gerz Feigenberg skrev desuden romanerne "De døde mænds huse" (1997) og "Mælk og honning" (2001). Han skrev en række dramatiske værker, som han ofte selv instruerede. Gerz Feigenberg har bl.a. skrevet "Dronning Blå" som blev opført på Gladsaxe Teater i 1990, krimikomedien "Charlie Papa Hotel" opført på Café Teatret i 1994 og dramaet "Tilfældighedens engel" opført på Det Kongelige Teater i 2000. Han var fra 1997 til 2006 redaktør af Skuespillerforbundets blad Spektakel. Gerz Feigenberg blev den 27. juli 1983 gift med skuespillerinden Benedikte Hansen. Ægteskabet blev opløst i 1993. Den 29. oktober 1994 blev han gift med administrator Helle Haagen Petersen. Han var bror til sceneinstruktør, skuespilchef Emmet Feigenberg (10-11-1954)


Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
BryggerenManuskript