BiografiDea Fog er datter af arkitekt Erik Hagen Fog (død 1989) og hustru møbelsnedker, arkitekt Tove Tanghus Fog (født Olsen). Hun blev uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1982, hvor hun var ansat indtil 1984. I 1987 havde hun hovedrollen i "Sandslotte og jerntøfler" på Caféteatret. Fra 1988 til 1994 var hun tilknyttet Aalborg Teater, hvor hun bl.a. spillede titelrollerne i "Til Julia" i 1989 og "Lulu" i 1990. Hun debuterede i 1999 som instruktør på Teatret Sorte Hest med "En fauns død" og instruerede senere samme sted "Enigma variationer" i 2002 og "Gæsten" i 2004. I 1997 spillede hun rollen som Ingerlaise i
Niels Gråbøls hippie satire "Det store flip". Desuden har hun haft en mindre rolle som Fru Tscherning i TV-serien "Bryggeren". Dea Fog blev den 14. maj 1985 gift med skuespilleren
Jens Jørn Spottag. Ægteskabet blev opløst i 2005.