BiografiSteen Stig Lommer er søn af skuespillerinden
Lone Hertz og revydirektøren
Stig Lommer. Fra han var fem år voksede han i stedet op med sin mors nye mand skuespilleren
Axel Strøbye. Han blev uddannet på Statens Teaterskole 1981-1984. I 1994 medvirkede han i Mogenstrup Revyen og blev Årets Revykunstner i 1994. Han gjorde sig først gældende i et moderne repertoire fx. i "I bomuldsmarkernes ensomhed" på Mammut Teatret i 1994 og titelrollen i "Killer Joe" på Edison i 1995. Senere har han haft klassiske roller som i "Helligtrekongersaften" og "Som man behager" på Grønnegårds Teatret i 2001 og 2002. I 2002 spillede han i "Den skaldede sangerinde" på Teatret Sorte Hest og i "Spindoctor" på Nørrebros Teater. Han var konstitueret leder af Båd Teatret 2001/02 og blev fra 2003 chef for Grønnegårds Teatret. Efter et forlist ægteskab med Charlott-Michelle Lommer dannede han først par med skuespillerinden Penille Albæk Andersen og danner nu par med PR-chef på Husets Teater Stine Bille Olander.