Biografi
Otto Lington, kapelmester, med tilnavnet "Den hvide neger" var søn af artist, den musikalske klovn Frantz Lington og var fra barn benådet med et stort musikalsk talent. Som 8-årig påbegyndte han en musikalsk uddannelse og fik 14 år gammel sit første engagement cafemusiker. Kort efter den første verdenskrig debuterede han som violinist med en trio i Vibenshus i København. Han dannede sit første jazzprægede orkester som hed Lingtons Five Dixie Boys. I 1925-27 spillede han hos Jack Harris mest i Sverige og i 1927 hos Kai Ewans. I årene 1927-28 dannede han sammen med Leo Mathisen og Anker Skjoldborg trioen We Three og havde siden 1928 egne ensembler (dog med Bernard Etté i Tyskland i 1931). Otto Lington havde nogle plader med hjem fra USA og var blandt jazzens absolutte pionerer i Danmark. På Scala blev han den første jazz-kapelmester herhjemme. I slutningen af 20erne og i begyndelsen af 30erne koncentrerede han sig om symfonisk jazz og hans orkester opførte den første jazzkoncert herhjemme - Rhapsody in Blue - den 21. september 1929 i Odd-Fellow Palæet. Han ledede gennem mange år orkestre i Tivoli i København, men var også kendt fra radioen samt en række engagementer på teatre, varieteer, revyer og restauranter. Han indspillede musikken til de første tonefilm, "Skal vi vædde en million", "Odds 777" og "De blå drenge" og gjorde sig 30erne igennem bemærket som restaurations- og teaterkapelmester, bl.a. på Fønix Teatret 1935 samt Dagmarteatret og Apollo Teatret 1939-40. Han var tilknyttet Cirkusrevyerne 1942-46 og 1951-52 og var siden kapelmester hos Valencia. I foråret 1946 startede han ved siden af sin kapelmestervirksomhed impressariovirksomhed og etablerede sammen med Bent Renan "International Varieté Agency". Otto Lington ledede senere i årene 1958-1972 Tivoli Varieteens orkester i Glassalen til navne som Marlene Dietrich, Mills Brothers og Fats Waller og han dirigerede alle promenadekoncerter til han næsten blev 80 år. I 1957 deltog han i det danske Melodi Grand Prix med sangen "Kærlighedens Cocktail", som blev nummer 2. I 1959 vandt han Melodi Grand Prix med sangen "Uh, jeg ville ønske, jeg var dig". Otto Lington stiftede Blinde musikeres orkester. Foruden sit virke som kapelmester, komponist, musikforlægger og impressario var han også antikvitetshandler. Midt i 1960erne overtog han sammen med hustruen Kirsten en antikvitetsbutik på Jægersborg Allé, der siden flyttede til Fredensvej i Charlottenlund. Otto Lington skrev Danmarks første jazzbog "Jazz skal der til" som udkom i 1941. Han var bror til violinisten og saxofonisten Karl Lington (01-06-1895 - 09-04-1973). Otto Lington blev gift den 6. september 1930 på Københavns Rådhus med Kirsten Andreasen, som døde i maj 1975. Han levede derefter i 12 år sammen med den 38 år yngre jordemoder Birgit Winkler fra 1976 til 1988.