Biografi
Hans Leo Mathisen (døbt Mathiassen), jazzpianist, sanger, komponist, arrangør og orkesterleder, der var søn af vingrosserer Carl Mathisen, arbejdede oprindelig som ekspedient i en plade/musik forretning i Mikkel Bryggers Gade, hvor han lyttede til grammofonplader og efterlignede de forrygende klaversolister. Han startede som amatørmusiker 1922-23 og efter en grundig klaveruddannelse hos Herman Ludvig begyndte han i 1927 at spille professionelt som pausepianist i restaurant Arena i København og hos Kai Ewans i Restaurant Adlon. I de følgende år spillede han i forskellige danse- og jazzensembler i ind- og udland. Sammen med Otto Lington og Anker Skjoldborg dannede han trioen "We Three", der spillede i Adlon indtil foråret 1928. I starten af januar 1929 rejste han sammen med sin hustru til Tyskland, hvor han spillede fast med Max Lefkos orkester i Berlin, Hamburg og Dresden - og senere også i Sverige. Han havde også i Berlin et samspil med Adrian Rollini, der en kort overgang var engageret. I 1931 rejste han til Sverige, hvor han dannede sit eget orkester, men vendte allerede samme år hjem til Danmark for at blive medlem af Kaj Julians orkester. I starten af 1932 dannede Erik Tuxen sit orkester og kaprede de bedste af jazzfolkene fra Julians orkester, med en vildt høj gage og lovning på et mere jazzpræget reportoire. Leo Mathisen var 1932-36 engageret i Erik Tuxen's orkester, der i sommersæsonen var fast stationeret i danseetablissementet Arena i Tivoli og i vintersæsonen havde teaterarbejde eller spillede på andre danserestauranter. Derudover var Erik Tuxen's orkester fast tilknyttet Palladium og senere ASA film selskaberne. Derefter var Leo Mathisen fra 1936 indtil 1951 leder af sine egne jazzorkestre, som spillede på restauranter i København, turnérede i Skandinavien - og efter krigens afslutning også i Tyskland. Hans store musikalske inspiration som orkesterleder og orkestrator fik han især fra Duke Ellington men også Jimmie Lunceford - og i flere interviews gav han udtryk for at han i sin spillestil var inspireret af pianister som Earl Hines og Teddy Wilson. Først og fremmest var Leo Mathisen dog inspireret af jazzpianisten Thomas "Fats" Waller. En af hans mere kendte indspilninger "Anita" er således skrevet af "Fats Waller", og var en hyldest til Wallers kone, Anita. Såvel Leo Mathisens spillestil, som hans opildnende tilråb til musikerne, er hentet fra "Fats" Waller. Blandt medlemmerne i årene omkring 1940 var trompetisten og sangeren Erik Parker, tenorsaxofonisten Henry Hagemann og trommeslageren John Steffensen og efter krigen bl.a. Jørgen Ryg. Desuden akkompagnerede hans orkestre datidens populære solister. I besættelsesårene nød han stor popularitet ikke mindst i restaurant München i København, som i flere år var hans faste tilholdssted. Leo Mathisen, der fik hæderstilnavnet "Leo the Lion", optrådte med det flade hår, den snorlige midterskilning, hatten i nakken, Clark Gable-moustache og altid med høj cigarføring. Da han fik forbud mod at synge på engelsk drejede han det vittigt til scat-sang og vrøvlepoesi med en umiskendeligt københavnsk-engelsk klang. Hans spillestil blev efter krigen og hen mod slutningen af hans karriere noget kluntet og meget underholdningspræget, hvori han ofte gentog sine egne succeser fra tidligere. Fra 1951 optrådte han som solopianist rundt om i landet, men var ikke aktiv siden foråret 1953 på grund af en uhelbredelig sygdom. Leo Mathisen var en af jazzens pionerer i Danmark og hans orkester hørte til de bedste danske. Indspilningerne fra især 1941-43 regnes blandt swingmusikkens bedste. Han har komponeret bl.a. "To be or not to be" og "Take it Easy Boy Boy". Han var sanger på Tuxen-plader og på egne plader fra 1941. I indspilningen "Hvor er han yndig" med Marguerite Viby demonstrerede han, at han mestrede andre instrumenter end klaveret. Det er ham der spiller den flotte harmonika solo. Leo Mathisen blev den 2. januar 1929 gift på Frederiksberg Rådhus med svenskfødte Isabella Malmstrøm (22-03-1905). Han var far til radioværtinden Ann-Britt Mathisen (07-06-1943 - 30-12-2006)