Mime Fønss
Født: 12-11-1911 i Frederiksberg
Død: 18-8-1994 (82 år)
Gravsted: Roholte Kirkegård v/ Fakse (fællesgrav)

Billede af Mime Fønss Billede af Mime Fønss Billede af Mime Fønss
Biografi
Mime Fønss (egentlig Mimmi), skuespillerinde, var datter af operasanger og sceneinstruktør Johannes Fønss (1884 - 1964) og skuespillerinde Dagmar Elisabeth Halling Halberg (12-05-1884 - 30-11-1976). Hun var desuden søster til skuespilleren Jørgen Fønss. Hun gennemgik Det Ny Teaters elevskole 1930-1932 og debuterede på Dansk Skolescene som Zerbinette i "Scapins Skalkestykker". Hun var på studierejser til Frankrig, Schweiz, Tyskland og Østrig. Hun blev den 2. oktober 1934 gift på Frederiksberg Rådhus med skuespilleren og teaterchefen Poul Petersen, med hvem hun fik sønnerne Torsten i 1943 og Eivind i 1948. Efter elevskolen blev hun 1933-35 knyttet til Casino og 1935-38 til Odense Teater og siden til Aalborg Teater. Både før og under krigen spillede hun i København, bl.a. på Frederiksberg Teater, Ungdommens Teater, Gladsaxe Teater, Det Ny Teater og ved samtlige store landsdelsscener sammen med sin mand. Mens hendes mand var chef for først Aalborg Teater 1945-54 - siden Århus Teater 1954-63 og så igen Aalborg Teater i årene 1965-1968 var hun disse teatrets primadonna og havde et omfattende repertoire. I Århus var Mime Fønss teatrets førstedame og brillerede i lystspillet "Høfeber" i 1954 og som elskelig "giftglad" tante i P. Lorres "Arsenik og gamle kniplinger" i 1956. Hun spillede ligeledes titelrollerne i Ibsens "Fru Inger til Østraat" og i Schillers "Maria Stuart". I årene frem blev hun flittigt brugt i flere hørespil og hun lavede en del iscenesættelser. I sæsonen 1968-69 spillede hun igen på Odense Teater, hvor hun udførte roller som Magdalone i "Jean de France" og Lady Sneerwell i "Bagtalelsens Skole". Den egentlige kulmination i hendes lange teaterkarriere indtraf da ægteparret i 1968 forlod Ålborg og bosatte sig i hovedstaden, hvor Mime Fønss optrådte freelance på flere Københavnske scener. På Det kgl. Teater spillede hun i 80erne bl.a. moderen i "Sangen om sengen", ammen i "Faderen" og den gamle pige i "Tre søstre". På Amager Scenen spillede hun i "Sidste akt" og "Generalinden". I 1942 debuterede hun i filmen "Tante Cramers testamente" og huskes i filmroller som f.eks teaterdirektricen fru Emma, ejeren af et teaterselskab, i "Og så er der bal bagefter" fra 1970 og som teaterlederen i filmen "Den korte sommer" fra 1976. Mange børn vil huske hendes stemme som Mama Flora i julekalenderen "Vinterbyøster" fra 1973. Hun blev brugt i en del TV-produktioner, bl.a som fru Jacobsen i "Rundt om Selma" og som fru Lassen i TV-serien "Livsens ondskab" fra 1972.

Gravstedsfoto: Copyright Finn Larsen


Har medvirket i følgende 13 film:
Tante Cramers testamente (1941)Bertha - hans kone
Vi kunde ha' det saa rart (1942)En direktrice
Lykken kommer (1942)Bitten, kvinde ved fest
Mine kære koner (1943)Frk. Sørensen, sekretær
Som du vil ha' mig (1943)Sekretær
I gaar og i morgen (1945)Olga - servitrice
I den grønne skov (1968)Fru. Hansen
Min søsters børn vælter byen (1968)Gefion
Balladen om Carl-Henning (1969)Pouls mor
Og så er der bal bagefter (1970)Fru Emma - teaterdirektrice
Den forsvundne fuldmægtig (1971)Fru Møller
Den korte sommer (1976)Teaterleder
Sidste akt (1987)May Davenport

Har medvirket i følgende 4 TV-serier:
Københavnerliv (1967) 1 2 3 4 5 6 Fru etatsråd Mackeprang
Huset på Christianshavn (1970-1977) 10 19 Oversygeplejerske
Livsens Ondskab (1972)Fru Lassen
Familien Krahne (1982) 11 Ældre dame

Har medvirket i følgende 2 revyer:
Charlottenlund-Revyen 1943
Nykøbing F. Revyen 1939

Har medvirket i følgende 2 julekalendere:
Vinterbyøster (1973,1976)Flora Caramella - Carlos kone
Nissebanden (1984,1992,2001,2015,2020)Oversygeplejerske

Har lagt stemme til følgende 1 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Aristocats (1970)Abigail Gabble