Beskrivelse
Venus aux belles fesses” ”Venus med den smukke bag” kaldes en statuette af den berømte Svenske billedhugger Sergel og dette lille kunstværk et udkast i brændt ler spiller en betydningsfuld rolle i denne fantastiske historie. På sælsom vis griber Venus ind i kunsthistorikeren Hannibal Svanøs (Ib Schønberg) omtumlede skæbne og skaber konflikter for mange andre. Efter at Svanø hele sommeren har ført en omflakkende men ret behagelige liv kun afbrudt af lejlighedsvise arbejdsperioder hos gamle venner rundt om i landet begiver han sig nu til Hovedstaden. På vejen lykkedes det ham at slå en gammel skolekammerat dommer Truelsen (Knud Heglund) for et lån der sætter ham i stand til at indtage et solidt måltid i en lille hyggelig restaurant ”Asietten”. Gæsterne her er væsentlig unge kunstner og blandt dem er kunstmaleren Jens Astrup (Bendt Rothe). Han bor til leje hos ”Asiettens” værtinde fru Riise (Minna Jørgensen) som ikke længere vil give ham henstand med betaling af huslejen. Svanø overtager hans værelse mens Astrup cykler ud i efteråret for at male et par billeder inden han agter at sejle til østen for at søge nye impulser samtidig med at han sikre sin eksistens sålænge rejsen varer. På den egn hvor jens Astrup har slået sit staffeli op ligger det forfaldne slot ”Ludvigsminde” som i mange år har stået ubeboet hen. Det ejes af en baronesse Hermina von Egrenburg (Ellen Gottschalch) en meget excentrisk dame med kleptomane tilbøjeligheder. Hendes administrator højesteretssagfører Lönning (Gunnar Lauring) forlanger at hun skal foretage de nødvendige reparationer navnlig da hun ikke kan tænke sig at sælge ejendommen. Desuden bebrejder han hende at hun har fjernet en kostbar Hollænder Alt dette gør dog ikke indtryk på baronessen så Lönning beslutter at sende sin unge fuldmægtig frøken Ulla Blom (Astrid Villaume) som han længe har sværmet for ud til ”Ludvigsminde” for at hun kan tage skøn over skaderne og optage en fortegnelse over løsøret. Ulla Blom kommer ud til slottet en uvejrsaften, en følelse af uhygge griber hende da hun går gennem de skumle korridorer og værelser. Pludselig hører hun en kraftig mandsstemme deklamere, og da hun rystende af angst åbner døren til kaminstuen, ser hun en ung mand rejse sig fra sofaen. Det er maleren Jens Astrup der har søgt tilflugt på det ubeboede slot. Ulla forsøger forgæves at få ham til at gå men han nægter at gå ud i det forfærdelige uvejr der raser udenfor. Skulle der ikke være plads til dem begge på det store slot ?. Hun går ind på at lade ham overnatte på sofaen selv vil hun finde et værelse ovenpå. ”Sørgelig so(f)ver man ene, sødeligt slumre man tvende” står der på den brede renæssanceseng i baronessens soveværelse. De to unge mennesker er ene i det forfaldne slot, uvejret raser udenfor, den spøgelsesagtige stemning i de øde værelser breder sig, nattens fremmede lyde, alt dette drager dem mod hinanden. Kærlighedsnatten bliver foreløbig kun én kortvarig lykke, der kommer en kurre på tråden, Ulla forlader ham i vrede, og der sker så meget andet. En gammel snu marskendiser ved navn Gulbæk (Johannes Meyer) er klar over at der findes mange værdifulde ting på det øde slot. Han allierer sig med den kunstforstandige Hannibal Svanø og sammen foretager de et natligt plyndringstogt til ”Ludvigsminde” hvor den sorgfulde maler har fundet trøst i den endnu velforsynede vinkælder. Gulbæk og Svanø hjemfører kostelige skatte blandt andet ”Venus med den smukke bag”. Den pikante lille gudinde giver anledning til at mørkets gerninger kommer for dagens lys. Sagen finder sin afslutning i retten og her kommer dommer Truelsen der straffer med hård hånd, men retfærdig ”De arme syndere”