Gjorslev, der har sit navn efter en nu forsvundet landsby, har været besøgt af både konger og dronninger gennem sin mere end 600 år lange historie. Gjorslev blev opført ca. 1396-1400 af roskildebispen Peder Jensen Lodehat. I 1700-tallet fungerede Gjorslev først som ryttergods for det nationale rytteri under Kronens ejerskab og herefter som stamhus for slægten Lindencrone. I 1793 overtog slægten Scavenius godset gennem fire generationer, og fra 1925 har Gjorslev været i slægten Tesdorpfs eje. Den ældste del af Gjorslevs hovedbygning, som er formet efter et latinsk kors, er mere end 600 år gammel. Gjorslev er landets største og bedst bevarede middelalderbygning, der ikke havde et kirkeligt formål ved sin grundlæggelse.

(Kilde: www.danskeherregaarde.dk)


Gjorslev Slot er bygget 1396-1400, og bestod i begyndelsen af det 230 meter høje tårn, samt de fire fløje i korsbygningen. Senere - i 1638 - blev nordfløjen bygget til, og i 1843 den sydlige fløj. Slottet er bygget af kridtsten fra Stevns Klint samt munkesten. Slot såvel som voldanlæg er fredede. Siden 1925 har slottet tilhørt slægten Tesdorf.



Baronesse Hermina von Ehrenbeurgs nedslidte slot - Ludvigsminde - er i virkeligheden godset Gjorslev Slot, beliggende nær Store Heddinge, på Gjorslevvej, midt mellem Magleby og Holtug på Sjælland.

Ifølge Søren Nielsen ses godset igennem hele filmen og især hoveddøren.

Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Den gamle præst (1939) Vi arme syndere (1952)