Kastrup Lufthavn
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Kastrup Lufthavn blev indviet i 1925 og bestod dengang blot af en enkelt terminal af træ, nogle hangarer samt et par græsplæner til at lette fra og lande på. Kastrup Lufthavn var godt placeret og begyndte snart at vokse, hvilket den aldrig er holdt op med. Anden Verdenskrig hæmmede dog væksten, men alligevel begyndte man i 1941 at skifte græsplænerne ud med betonlandingsbaner. Da lufthavnen aldrig blev et af Royal Air Forces's mål under krigen, var den i 1945 i så god stand, at britiske tropper kunne flyves direkte til København efter befrielsen. Kastrup Lufthavn havde med andre ord de optimale betingelser for fortsat vækst og i 1948 var den Europas tredjestørste. I 1970erne overvejede man at flytte lufthavnen til Saltholm, men det var billigere fortsat at udbygge Kastrup Lufthavn. I dag er lufthavnen en af verdens mest brugervenlige luftterminaler med et indkøbscenter for passagererne og en integreret banegård.

Kilde: Danmarkshistoriens steder

Scener i filmen "Walter og Carlo - op på fars hat" er filmet i Terminal 2 i Kastrup Lufthavn.

I filmen "Pigen og millionæren" er scenen, hvor en stewardesse overbringer et knasende sprødt flute til Morris optaget ved Københavns Lufthavns Terminal 2.

I filmen "Jeg en elsker" køres Peter Isløv til Kastrup Lufthavn efter at han har fået en stilling i Rom. Da Isak Andersen skal være helt sikker på at Peter kommer med flyet, overvåger han fra udsigtsterrassen ved Terminal 2, at Peter stiger ombord. Terrassen er siden forsvundet.

Lokation i tv-serien "Klovn" sæson 5 afsnit 4, hvor man ser Terminal 3 i scenen hvor Frank og Casper beslutter at rejse til Malaga. Desuden indgår Kastrup Lufthavn også i sæson 5 afsnit 7, hvor Mia sendes alene afsted til Kina.

I tv-serien "Huset på Christianshavn" (afsnit 33) er Kastrup Lufthavn brugt som lokation).

I "Huset på Christianshavn" - episode 67 - ses Lufthavnens gamle Hangar B, som i dag er parkeringshus P12.




Vis stort kort



Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Frk. Kirkemus (1941)
Lykken kommer (1942)
My name is Petersen (1947)
Det hændte i København (1949)
Adam og Eva (1953)
Ved Kongelunden (1953)
Hendes store aften (1954)
Himlen er blå (1954)
Englen i sort (1957)
Sønnen fra Amerika (1957)
Far til fire og onkel Sofus (1957)
Styrmand Karlsen (1958)
Verdens rigeste pige (1958)
Onkel Bill fra New York (1959)
Pigen i søgelyset (1959)
Elefanter på loftet (1960)
Peters baby (1961)
Pigen og pressefotografen (1963)
Slottet (1964)
Pigen og millionæren (1965)
Jeg - en elsker (1966)
Fantasterne (1967)
Olsen-banden (1968)
Olsen-banden på spanden (1969)
Min søsters børn når de er værst (1971)
Ballade på Christianshavn (1971)
Olsen-bandens store kup (1972)
Olsen-banden går amok (1973)
Mig og Mafiaen (1973)
Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)
Olsen-banden ser rødt (1976)
Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)
Olsen-banden over alle bjerge (1981)
Walter og Carlo - op på fars hat (1985)
Olsen-bandens sidste stik (1998)
En kort, en lang (2001)
Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik 2 (2001)
Min søsters børn i Ægypten (2004)
Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier
Huset på Christianshavn
Kirsebærhaven 89
Charlot og Charlotte
Taxa
Rejseholdet
Ørnen
Klovn
Bedrag
Denne lokation er blevet brugt i følgende julekalendere
Brødrene Mortensens jul (1998,2002,2021)