BiografiKaja Jonna Ebba Neiiendam var datter af teaterhistorikeren, professor Edgar Collin (1836-1906) og hustru Augusta Magdalene Hansen (1841-1894). Hun blev fra 1888 uddannet på Det kgl. Teaters elevskole og optrådte første gang i 1891 som pige i "Barselstuen" på Det kgl. Teater. Men den egentlige debut fik hun på Dagmarteatret 8. september 1892 som Helene i "Fjeldmennesker". Hun blev ved dette teater til 1898, hvorefter hun var ved Folketeatret 1899-1900, ved Casino 1900-1902 og derefter igen ved Det kgl. Teater fra 1902. Hun optrådte sidste gang 3. december 1937 som Magdelone i Erasmus Montanus. Jonna Neiiendam blev den 17. april 1897 gift i Søllerød med med skuespilleren og sceneinstruktøren
Nicolai Neiiendam. Hun er mor til skuespilleren
Tavs Neiiendam. Hun var medlem af Holbergklubben i Bergen. I 1922 fik hun tildelt medaljen Ingenio et arti og i 1935 Tagea Brandts rejselegat og Teaterpokalen.