Bryggeren
1. 1834 - 1835
1996 DVDVHS
Beskrivelse
Vi præsenteres for den 23-årige bryggersøn J.C. (Jakob Christian ) Jacobsen (Jens Jørn Spottag) og hans forældre, Christen (Jens Okking) og Caroline (Bodil Kjer), hjemme i Bryggergården i Brolæggerstræde 76 i København. En ung smuk pige gør sin entré, nemlig J. C. s fjerne slægtning, den 15-årige nordjyde Laura Holst (Cecilia Zwick Nash). Hun ankommer med postvognen til København, for at være tjenestepige hos bryggerfamilien. Gamle Christen ligger for døden, og det er nu op til Caroline og J.C., som er enebarn, at føre hans livsværk videre. Med til J.C's mange nye opgaver hører ansættelsessamtaler ved langbordet i familiens stue, som endnu er præget af den gamle bondestil. Chresten har dog selv, fra sit dødsleje, det afgørende ord. Ude i byen har den unge J.C. en hemmelig elskerinde (Julie Carlsen). Vi møder også J.C.’s barndomsven, Lauritz Møller (Michael Helmuth), der arbejder i C. A. Reitzels Boghandel, samt Lauras fætre, Franz Djørup (Lars Kaalund) og Japetus Steenstrup (Robert Reinhold), der er studenter og bliver livsvenner med J.C.