BiografiGeorg Carl Feder var søn af cigarmagersvend, sidst kelner Thomas Christian Carl Feder (1865-1943) og Lovise Charlotte Dagmar Ingversen (1866-1897). Han var udlært som bogbinder og tog lærereksamen 1910 og virkede som højskolelærer ved Langelands Højskole 1910-11. Efter at have arbejdet som sekretær i Frederiksberg Oplysningsselskab 1912-14 og været medhjælp hos kordegnen ved Godthaabskirken i København 1913-14 tog han statens bibliotekseksamen i 1918. Han var bibliotekar ved Danske Navigatørers Bibliotek inden han efter forberedelse hos P. Jerndorff og Chr. Houmark debuterede som skuespiller på Casino i København den 24. november 1919 som løjtnant Robert i "Tambourmajorens datter". Hans smukke sangstemme gjorde ham hurtigt til operettehelt og han optrådte på forskellige koncerttribuner og udnyttedes tillige ved en operaforestilling i Odd Fellow Palæet, hvor han sang Vincenzos parti i Gounods "Mirella". Men splittet og urolig i sind og krop havde han ondt ved at koncentrere sig om noget fast og blivende. Så arbejdede han i svensk filmindustri, så turnerede han i Sverige og Norge, så tog han engagement ved Odense Teater i et par sæsoner 1921-23 og så kastede han sig ud i eksperimenter med skoleteater. I 1925 var han således idemand til starten af Jysk Skoleteater og udpeget som kunstnerisk og administrativ leder. Men trods man spillede for fulde huse kom det til et økonomisk sammenbrud og Feder forlod Århus i største ubemærkethed efterladende sig en gæld på 30.000 kr. i Århus alene. Efter denne fiasko tog han i 1926 navneforandring til Ulfborg og blev handelsrejsende. Men i april 1933 blev han atter skuespiller under efternavnet Feder. Efter skilsmisse i 1929 fra sin første hustru, den unge skuespillerinde Tove Bang blev han den 11. maj 1933 gift på Københavns Rådhus med skuespillerinden
Paula Illemann Feder. Sammen med hende var han leder af teatereksperimentet "Aftenspil". Georg Feder optrådte sidste gang i Herning i 1934 og blev derefter lægprædikant - sekterisk "evangelist", forfatter og filantrop.