Jørgen Christian Jensen
Født: 29-5-1886 i Århus
Død: 8-3-1958 (71 år)
Gravsted: Solbjerg Parkkirkegård - Frederiksberg
Biografi
Jørgen Christian Jensen, filmfotograf, begyndte som artist i 1903 i Cirkus Mundeling og kom derefter ind i en tysk akrobattrup og senere til andre trupper med hvem han rejste rundt i hele verden. I 1914 kom han til Berlin, hvor han fik en ide om at gå ind i filmbranchen og blev uddannet hos Copieranstalt Schultz-Ulrich. Han fik engagement som kamera-assistent og kom først til at arbejde for lystspilinstruktøren Lubitsch, hvor han bl.a. var med til optagelserne af Marlene Dietrichs store gennembrudsfilm "Den blå engel". Siden første verdenskrig var han filmfotograf i Tyskland, bl.a. hos Urban Gad, Joe May og ved Emden Marie-film og hos UFA Film og Terra indtil 1943. Han kom til Minerva Film i 1948 og til Saga Studio i 1950.