Poul Eibye
Født: 4-8-1885 i København
Død: 4-11-1972 (87 år)
Gravsted: Ordrup Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Biografi
Poul Vilhelm Eibye var søn af snedkersvend Christian Vilhelm Eibye og hustru Ina Gunhilda Madsen. Han blev i 1906 operatør for Elfelt og fra 1908 filmfotograf. Han medvirkede ved optagelsen af en lang række stumfilm fra "Skovsøens datter" i 1912 til de sidste Valdemar Psilander-film. Efter 1. verdenskrig lavede han reportagefilm fra rejser og ekspeditioner til bl.a. Østen, Transjordanien og Grønland. I 1930erne arbejdede han sammen med A.W. Sandberg hos Nordisk Film og var derefter selvstændig producent af industrifilm o.lign især for DSB. Han blev den 21. september 1917 gift i Taarbæk Kirke med Mathilde Marie Elisabeth Alstrup, født Larsen (21-09-1889). Han var bror til balletdanser Aage Eibye.


Har arbejdet med følgende 6 film:
Nordhavets mænd (1939)Fotograf
Sørensen og Rasmussen (1940)Fotograf
Jeg har elsket og levet (1940)Fotograf
En søndag paa Amager (1941)Fotograf
Alle mand paa dæk (1942)Fotograf
Alt for karrieren (1943)Fotograf